Pave Frans har fredag den 9. maj underskrevet et dekret, som bekræfter, at et mirakel, som tilskrives pave Paul 6.’s forbøn, er autentisk, og at Paul 6. vil blive saligkåret søndag den 19. oktober i år.
Miraklet skete omkring 1990, da et barn i Californien, som inden fødslen havde fået konstateret en alvorlig hjerneskade, blev født fuldstændig rask og fortsat lever i bedste velgående.
Læs mere i Helgener og hellighed
Pave Paul 6. (1897-1978), hvis borgerlige navn var Giovanni Battista Montini, afløste Johannes 23. i pavestolen i 1963 og blev således den pave, der videreførte og afsluttede drøftelserne i forbindelse med Det Andet Vatikankoncil (1962-65), hvor der i alt blev vedtaget 16 dokumenter. I den følgende tid påbegyndte han implementeringen af koncilsbeslutningerne og nedsatte til dette formål en række kommissioner. Det resulterede bl.a. i en liturgireform 1969/70, som skulle tilgodese koncilets intentioner om at forenkle liturgien, give Bibelens ord større plads, fremme menighedens aktive deltagelse og give større mulighed for at anvende de nationale sprog under messen. Ændringerne, som i praksis førte til, at latinen næsten gik af brug, forløb ikke uden sværdslag og er stadig et varmt debatemne.
Liturgien var langt fra det eneste stridspunkt i de følgende år, hvor Paul 6. fik den byrdefulde opgave at føre Kirken ind i en ny æra, hvor han til stadighed var under kritik både fra dem, der mente, at reformerne ikke gik stærkt nok og ikke var tilstrækkeligt vidtgående, og fra dem, der mente det stik modsatte. Det værste stormvejr kom han ud i – både inden for og uden for Kirken – da han i 1968 med rundskrivelsen Humanae vitae om samlivet i ægteskabet slog fast, at brug af kunstig prævention er uforenelig med Kirkens lære.
Læs mere i Hvorfor siger Kirken nej til prævention?
På den internationale arena indledte Paul 6. en mere forsonlig tone over for de kommunistiske lande i Østeuropa, og det lykkedes ham i 1965 at få frigivet ærkebiskop Beran fra Prag og kardinal Mindszenty fra Budapest. Samtidig lagde han afstand til USA’s krigsførelse i Vietnam, mens han internt tog opgøret med den marxistisk inspirerede ”befrielsesteologi”, som bredte sig i Latinamerika. I 1970 udvidede han antallet af kardinaler og gjorde kollegiet endnu mere internationalt.
Paul 6. døde i 1978 i Castel Gandolfo af et hjertetilfælde og blev begravet i Peterskirkens krypt.
Se artiklen i printvenlig version