Helt i overensstemmelse med skik og brug indgav Kardinal Robert Sarah sin afskedsbegæring den 15. juni 2020 i anledning af sin 75 års fødselsdag. Umiddelbart forventet var det derimod ikke, at Pave Frans nu kun 8 måneder senere har godkendt kardinalens afsked i stedet for at anmode ham om at blive i embedet nogle år endnu, som det er kutyme at gøre, medmindre der er tale om sygdom eller lignende forhold.
Hvad fortilfælde angår, kan man nævne kardinal Gerhard Müller, som i 2017 i en alder af 69 år ikke fik lov til at fortsætte som præfekt for Troslærekongregationen efter sin femårsperiode, og kardinal Raymond Burke, som i 2014 blev fjernet fra sin post som præfekt for Den Apostoliske Signatura (Kirkens højeste domstol).
Det får flere kommentatorer til at bemærke, at der nu er tre traditionelt orienterede kardinaler færre i kurien.
Det er heller ikke nogen hemmelighed, at kardinal Sarah ikke just deler pave Frans’ visioner om, hvordan fremtidens Kirke skal se ud, og heller ikke på det liturgiske område tænker i de samme baner. Det viste sig i 2016, hvor Sarah under et foredrag på en konference i London, foreslog en ”reform af reformen”, herunder blandt andet en tilbagevenden til den førkonciliære praksis, hvor præsten vender sig mod øst (ad orientem) på de steder i messen, hvor præst og menighed sammen beder til Gud – modsat i dag, hvor præsten under hele messen vender ansigtet mod menigheden. Samtidig opfordrede Sarah præsterne til i det følgende år at afprøve denne minireform i fastetiden.
Læs også: Kardinal Sarah udfordrer Vatikanet med et udspil om liturgien
Det indbragte Sarah en pavelig irettesættelse, hvor han blev belært om, at der ikke kunne være tale om reformer af denne slags, og at hans opfordring til præsterne var blevet annulleret af Vatikanet.
Hertil kommer, at Sarah i årenes løb ikke har holdt sig tilbage, når det drejede sig om at tage afstand fra pave Frans’ mest kontroversielle udsagn. F.eks i spørgsmålet om præstecølibatet, hvor han allierede sig med pave emeritus Benedikt 16…
Læs også: Smædekampagne mod kardinal Sarah og Benedikt 16., – og: kardinal Sarah bryder tavsheden i ny bog om præstecølibatet
… og senest i hans kritik af restriktionerne i forbindelse med corona-epidemien.
Læs også: Coronapatienter har en umistelig ret til at modtage Kirkens sakramenter
Spørgsmålet er, om man skal beklage kardinal Sarahs mere eller mindre frivillige afsked fra det indflydelsesrige embede, han indtil nu har beklædt – først og fremmest fordi det har været umuligt for ham under den nuværende ledelse at trænge igennem med sine forslag til, hvordan man kunne bringe Kirken ud af den alvorlige troskrise, den befinder sig i – men dernæst også, fordi han nu – ligesom vi har set det med kardinal Müller og kardinal Burke – får friere hænder til, at sige det, der nødvendigvis må siges for at trænge gennem de tåger, der til stadighed udgår fra Vatikanet i et mere eller mindre bevidst forsøg på at forvirre de troende og tilsløre Kirkens sande lære.
Se artiklen i printvenlig version