”Egoisme fører ikke til en ligelig fordeling af goderne. Stabile samfund bygger ikke på individualisme. Retfærdighed og fred har deres rod i en solidarisk kultur, hvor man ikke betragter hinanden som rivaler eller som tal i en statistik, men som brødre og søstre og ser det enkelte menneske som den, der skaber udvikling – ikke den, som står i vejen for den.”
Således afsluttede Vatikanets permanente observatør ved FN, ærkebiskop Bernardito Auza sit indlæg ved et møde i FN den 16. april. Hans bemærkninger var en reaktion på en rapport[1] fra generalsekretær Ban Ki-moons stab, som kort fortalt anbefaler, at spørgsmål vedrørende befolkningsudvikling skal ses og behandles i sammenhæng med emner som f.eks. fattigdomsproblemer eller miljøproblemer under synsvinklen ”bæredygtig udvikling.”
Konkret drejer det sig om, at FN i første halvdel af 2014 nedsatte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde nye forslag til ”bæredygtige udviklingsmål” til afløsning for de mål, der blev formuleret i den såkaldte Millenniumserklæring. De nye mål skal vedtages i september og træde i kraft i 2016, og rapporten skal således ses som et indlæg i diskussionen om, hvilke udviklingsmål der skal vedtages, og hvilke der skal stå øverst på dagsordenen.
Vi bliver ikke rigere af at blive færre
Ærkebiskop Auzas pointering af, at man ikke må betragte mennesker som en hindring for udvikling, skal forstås som en protest mod rapportens åbenlyse forsøg på at lade ”bæredygtig udvikling” være det overordnede kriterium i alle forhandlinger om udviklingsmål og i særdeleshed i spørgsmål med relation til den globale befolkningsudvikling.
Sagt på jævnt dansk: det handler om befolkningskontrol ud fra devisen: jo færre vi bliver, jo større bid af kagen bliver der til dem, der er tilbage, jo mindre forurener vi osv osv. Heroverfor indvendte Auza, at der i mange udviklingslande ofte ses en sammenhæng mellem voksende befolkninger og økonomisk vækst. Derfor skal man koncentrere kræfterne om at skabe beskæftigelse og økonomisk fremgang ved f.eks. at udvikle infrastrukturen og indføre nødvendig lovgivning – og fra donorlandenes side stille moderne teknologisk viden til rådighed i stedet for at ty til befolkningskontrol, som krænker befolkningers og staters værdier.
Eller som lederen af Population Research Institute Steven Mosher for nylig udtrykte det: ”Der er dem, som øjensynlig mener, at ethvert barn, der bliver født, vokser op og bliver til en affaldsproducerende, isbjørnedræbende, planetødelæggende øko-terrorist.” Men, tilføjer han, sådan behøver det ikke at gå: ”Takket være teknologiske fremskridt, fornuftig miljølovgivning og oplysningskampagner er der gjort store fremskridt i de seneste årtier. Meget store befolkninger kan faktisk belaste miljøet langt mindre, end en langt mindre befolkning gjorde for et århundrede eller to siden.” ”Dette budskab,” fortsætter han, ”er det beklageligvis ikke alle, der har forstået. Den befolkningsfjendske argumentation insisterer fortsat på, at nyfødte børn er lig med forurening.”
Dagen før, den 15. april, talte ærkebiskop Auza på et andet møde i FN, hvor emnet var ”seksuelle overgreb i forbindelse med væbnede konflikter.” Her anbefalede han, at man af hensyn til ofrene skulle gøre sit yderste for at finde de skyldige og stille dem for en domstol, men tog samtidig skarpt afstand fra visse FN-organers nylige forslag om at ”hjælpe” de kvinder, der er blevet gravide efter en voldtægt, ved at tilbyde dem abort. Hermed, konstaterede Auza, forsøger man blot at imødegå vold med mere vold – i direkte modstrid med FN’s opgave: at skabe fred og sikkerhed i verden.
Læs også: Befolkningspolitik
[1] Report of the Secretary-General on integrating population issues into sustainable development, including in the post-2015 development agenda.
Se artiklen i printvenlig version