Målet bør ikke være at tilpasse Åbenbaringen til verden, men at vinde verden for Gud.
I forbindelse med præsentationen i Regensburg af kardinal Robert Sarahs nye bog ”Dieu ou rien” (Gud eller intet)[1] kritiserede Troslærekongregationens formand kardinal Gerhard Müller de tyske biskoppers tilbøjelighed til at ville adskille Kirkens lære fra dens pastorale praksis og dermed skabe en situation, der tåler sammenligning med tilstandene under 1500-tallets kirkesplittelser.
Ifølge Die Tagespost beskyldte Gerhard Müller den tyske bispekonference for bevidst at skabe det indtryk, at Tyskland fortjener at blive betragtet som en slags foregangsland for og leder af Verdenskirken – ikke mindst, når det drejer sig om ægteskab og seksualmoral. Dette uanset de mange alarmerende tegn på forfald i den katolske Kirke i Tyskland. Mange forlader Kirken, og antallet af katolikker der kommer regelmæssigt til gudstjenesterne styrtdykker, samtidig med at man oplever en mærkbar tilbagegang i antallet af præste- og ordenskald.
Gerhard Müller advarede mod at se situationen i Europa som retningsgivende for, hvordan tingene vil udvikle sig i andre dele af verden. ”Vi skal ikke stille andre i udsigt, at det bliver hos dem, ligesom det er hos os – som om afkristningen var en uundgåelig naturlov,” sagde han. I stedet anbefalede han at sætte ind over for det nuværende forfald med en stærk og målbevidst nyevangelisering, men tilføjede, at man, hvad dette angår, er oppe imod ”et ideologisk snæversyn”, som hævder, at Kirkens sandhed og enhed må ofres for i det mindste at opnå ændringer i den pastorale omsorg.
Müller præciserede, at de udfordringer, der her er tale om, især er spørgsmålene om fraskilte gengifte katolikkers mulighed for at modtage kommunion og om en accept af en ny definition af ægteskabet. ”Man prøver i øjeblikket med alle midler – eksegese, historie, dogmehistorie og ved at inddrage psykologi og sociologi – at dekonstruere og relativisere den katolske lære om ægteskabet, som bygger på Jesu lære – og dette udelukkende for at tilpasse Kirken til det omgivende samfund.”
Og han fortsatte: ”Den, som forbliver tro mod Kirkens lære, bliver angrebet af medierne og endog beskyldt for at være modstander af paven. Som om paven i forening med alle biskopper ikke var vidner om den åbenbarede sandhed, som er blevet dem betroet, for at den ikke skal blive trukket ned på et rent menneskeligt plan.”
”Vi må ikke,” sagde han, ”føre folk bag lyset, når det drejer sig om ægteskabets sakramentale karakter, dets uopløselighed, dets åbenhed over for nyt liv og om det komplementære forhold mellem de to køn. Pastoral omsorg må altid holde sig den evige frelse for øje.”
Og igen understregede han, at de tyske biskopper ikke kan skille sig ud fra Verdenskirken under påskud om at tage hensyn til ”livets realiteter.”
”Målet,” sagde han, ”bør ikke være at tilpasse Åbenbaringen til verden, men at vinde verden for Gud.”
[1] En interviewbog, hvor kardinalen taler med den franske journalist og forfatter Nicolas Diat om den aktuelle situation i Kirken. Kardinal Sarah, som er født i Fransk Guinea i 1945, er præfekt for Kongregationen for Gudstjenesten og Sakramenterne. Han har tidligere betegnet den opfattelse, at den pastorale praksis bør udvikle sig i takt med skiftende omstændigheder, som ”en form for kætteri” og ”en farlig skizofreni”.
Se artiklen i printvenlig version