Med 330 medlemmer imod og kun 118 for forkastede det britiske parlament den 11. september et lovforslag, der ville have legaliseret assisteret selvmord i Storbritannien.
Efter afstemningen udtrykte talsmanden for den britiske Pro Life-organisation SPUC (Society for the Protection of Unborn Children) Paul Tully sin lettelse og tilfredshed med resultatet, som han betegnede som ”en vigtig sejr for ægte medfølelse” og som en bekræftelse for alle i sundhedssystemet, der tager sig af uhelbredeligt syge, på at de gør det rigtige. Det er også, tilføjede han, ”en stor lettelse for alle handicappede og patienter med kroniske lidelser.”
”Den udfordring, vi står over for som samfund, er at sikre, at ingen, som er ramt af alvorlige og invaliderende lidelser, fremtidigt skal behøve at føle sig hjælpeløse, fordi de savner menneskelig kontakt og omsorg. Det er vigtigt at forstå, at afvisningen af lovforslaget ikke vil komme til at betyde, at mennesker med stærke smerter ikke bliver hjulpet. Faktisk nævnte lovforslaget ikke noget om smerter. Specialister i palliativ medicin kan så godt som altid yde effektiv smertebehandling, selv i svære tilfælde, og smerter anføres sjældent som årsag til overvejelser om selvmord.”
Hvis lovforslaget var blevet vedtaget, ville det have gjort det muligt for patienter med mindre end et halvt år tilbage at leve i at få ordineret en dødelig dosis af et dertil egnet præparat, som de selv skulle være i stand til at indtage. Hver enkelt anmodning skulle i givet fald være godkendt af to læger og en højesteretsdommer.
Sidste gang spørgsmålet var oppe i parlamentet, var i 1977, hvor det blev forkastet med stemmerne 239-89. Det aktuelle forslag, som var stillet af et medlem af Labour, var så godt som identisk med et forslag tidligere på året stillet i Overhuset af lord Falconer. Det nåede imidlertid aldrig at blive behandlet på grund af udskrivelsen af parlamentsvalget i maj måned.
Ærkebiskop Peter Smith af Southwark, som er formand for det stående udvalg i den britiske bispekonference, som beskæftiger sig med problemer af denne art, udtalte efterfølgende, at han nu håbede, at der fra politisk side ville blive sat mere fokus på palliativ behandling. Og han tilføjede: ”Jeg glæder mig over parlamentets erkendelse af de alvorlige risici, dette lovforslag ville have medført for de mest sårbare i samfundet. Det er opmuntrende, at så mange katolikker over hele England og Wales har deltaget i denne vigtige debat, og jeg håber, at alle involverede fortsat vil støtte bestræbelserne på at forbedre kvaliteten af den omsorg, der tilbydes i livets seneste fase.”
Se artiklen i printvenlig version