Det gør der faktisk. Og det kan med tørre tal dokumenteres, at den virker. Opskriften er gennem længere tid blevet afprøvet i bispedømmet Lincoln i Nebraska, USA, hvor biskoppen hedder James D. Conley. Trofaste læsere vil huske ham fra flere artikler bragt i Katolsk Magasin – se henvisningerne under denne artikel.
Biskop Conley har for nylig i et interview med Catholic World Report afsløret baggrunden for, at hans lille bispedømme på kun knap 100.000 sjæle p.t. har 43 præstestuderende og 139 aktive præster. Opskriften på denne imponerende statistik kommer her:
Bøn og troskab mod Kirkens lære
”En vellykket indsats for at få flere kald begynder med bøn,” fortæller biskop Conley. ”I vores bispedømme har vi to kontemplative søsterordener, hvor søstrene til stadighed beder for flere kald.”
”En anden nøgle til flere kald er troskab mod Kirkens lære, som også under mine forgængere i de sidste 40 år været kendetegnende for bispedømmet Lincoln. Trygheden ved at vide, at bispedømmet bakker 100 pct. op om Kirkens lære om tro og moral virker meget tiltrækkende på mange unge mænd, der overvejer at blive præster.”
”Vi har også, ” tilføjer han, ”et aktivt Newman-center ved universitetet i Nebraska. Omkring 100 af vores 139 præster har på et tidspunkt haft tilknytning til centret, og det har bidraget positivt til deres beslutning om at blive præster. Newman-centrets præst er samtidig den præst, der har præstekald som sit ansvarsområde.”
”Vi byggede en kirke på universitetets område. Det er en nygotisk, traditionel kirke, som har den største malede kirkerude, der er blevet anbragt i en katolsk kirke i USA inden for de sidste 100 år. Kirkebygningen er et smukt vidnesbyrd om troen og ligger lige midt i universitetsområdet. 90 pct. af de katolske studerende i landet går på sekulære universiteter, og det fortæller mig, at det er her, jeg skal sætte vores ressourcer ind.”
Retten til livet
Biskop Conley er også kendt for sit engagement i den amerikanske pro life-bevægelse.” På spørgsmålet om, hvilke kvaliteter der efter hans opfattelse er de vigtigste for kandidater til politiske embeder, svarer han: ”Personligt prioriterer jeg respekten for livet højest. Det er noget helt fundamentalt. Jeg ønsker at støtte kandidater, som respekterer livets ubetingede hellighed i alle dets stadier. Hvis vi ikke får ordentligt fat i den problematik, giver det ingen mening at tale om rettigheder i andre sammenhænge.
Hvad er ellers vigtigt for en kandidat? spørger intervieweren. Her nævner Conley hans eller hendes forståelse for ægteskabet, familien og den menneskelige seksualitets betydning. Han kommer i den forbindelse også ind på spørgsmålet om prævention, som, påpeger han, er tæt forbundet med abortspørgsmålet:
”Prævention er et onde i sig selv. Det stiller sig i vejen for Gud og for at sætte nyt liv i verden. Hvis vi går galt af det, går vi også galt af abortproblematikken. Abort er den løsning, man tyr til, når præventionen svigter.
Det, vi oplever i dag, forudså pave Paul 6. i sin profetiske rundskrivelse Humanae vitae, hvor han sagde, at hvis det blev almindeligt at bruge prævention, ville det gøre skilsmisser til et udbredt fænomen, føre til overgreb mod kvinder, til udbredelse af pornografi og til statsstyret befolkningskontrol. Han forudså også demografiske vintre[1] og aldrende befolkninger. Det skrev han i 1968, og det sker alt sammen nu.”
Tolerancens begrænsninger
Til spørgsmålet om religionsfriheden, som i øjeblikket er under pres fra Obama-administrationens aggressive ægteskabs-, familie- og kønspolitiske initiativer, har biskop Conley denne kommentar:
”Der er ingen tvivl om, at regeringen vil forsøge at tvinge institutioner herunder den katolske Kirke til at acceptere nye definitioner af ægteskab og køn. Om det vil føre til en egentlig forfølgelse, ved jeg ikke. Men jeg er sikker på, at regeringen vil lægge pres på os for at få os til at indføre ændringer mod vores vilje. Det kan vi ikke. Vi kan ikke ændre vores forståelse af ægteskab og køn. Vi kan ikke ændre Kirkens lære. Vi bliver nødt til at stå fast, og så vil de komme efter os.”
”Tolerance bliver i vores kultur betragtet som en dyd – med mindre man har en politisk ukorrekt holdning. Så vil man komme til at opleve den absolutte intolerance. Vore modstandere tolererer ikke afvigelser fra deres synspunkter. Vi må være forberedt på de lidelser, det kan føre med sig. Men det vil i så fald ikke være første gang, Kirken udsættes for forfølgelser. Se på martyrerne i den unge Kirke i Rom eller i det 16. og 17. århundredes England under dronning Elisabeth. Jesus advarede os om, at det ville ske.”
Læs også: Biskop Conley: Tid til helbredelse, ikke til klageråb
[1] En populær betegnelse for et faldende befolkningstal, således som vi oplever det i Europa i disse år.
Se artiklen i printvenlig version