Biskop Conley: Tid til helbredelse, ikke til klageråb
Kommentarer lukket til Biskop Conley: Tid til helbredelse, ikke til klageråb 415 25 maj, 2016 Nyheder maj 25, 2016 Indlæg af

Biskop Conley: Tid til helbredelse, ikke til klageråb

Biskop James Conley af Lincoln, Nebraska, kommenterer i sit seneste indlæg på bispedømmets hjemmeside et nyt ministerielt cirkulære, som pålægger alle lokale myndigheder inden for undervisningssektoren at stille omklædningsrum, toiletter m.v. til rådighed for alle studerende i overensstemmelse med den kønsidentitet, de selv har anført.

Det betyder på jævnt dansk, at hvis f.eks. en dreng og hans forældre meddeler skolen, at han har skiftet kønsidentitet og nu er en pige, skal han herefter kunne bruge pigetoilettet, have idræt sammen med pigerne herunder bade og klæde om sammen med dem og på ekskursioner overnatte i samme rum som dem.

Og hvis skolens ledelse siger nej? Ja, så mister den alle offentlige tilskud.

”Dette påbud,” skriver Conley, ”er ganske enkelt forkert, fordi det er forkert at benægte den fundamentale forskel på mænd og kvinder og lære børn og unge, at vores grundlæggende identitet er tilfældig og selvvalgt. Gud skabte os som mand og kvinde, og retningslinjer som denne er en fornægtelse af Skabelsens skønhed.”

I denne sammenhæng citerer han den romerske senator og kristne martyr fra det 6. århundrede Boethius, som i sit berømte værk ”Filosofiens trøst” kritiserede sine modstandere for at kaste vrag på ”fornuftens rige frugter og erstatte dem med lidenskabens golde torne. De fastholder mennesker i deres syge tankegang i stedet for at helbrede dem.”

Og biskop Conley fortsætter: ”Vi lever i en tid, hvor sund fornuft hastigt bliver erstattet af ”lidenskabens golde torne”. Hele vores kultur er blevet filtret ind i et sentimentaliseret og relativiseret tolerancens tyranni. Vi undsiger og fordømmer i stadigt stigende grad enhver form for fornuftsbaserede og regelbundne adfærdsnormer. Vi har en uklar forestilling om, at blåstempling af visse mondæne former for sociale eller emotionelle afvigelser – herunder transkønnethed – er en uomgængelig retfærdighedshandling eller en sejr i kampen for borgerrettigheder.

Men de virkelige ofre i vor relativistiske kultur er dem, der lider under alvorlige problemer, og som har behov for venlig og forstående hjælp. Forvirring med hensyn til ens egen identitet er en slags sygdom, som medfører alvorlige personlige og følelsesmæssige komplikationer. Transkønnethed skriger på venlig og forstående hjælp. Pave Frans har sagt, at ”accepten af ens egen krop som en Guds gave er livsnødvendig,” og at ”forudsætningen for sand menneskelig frihed er, at vi sætter pris på vores krop med dens henholdsvis mandlige og kvindelige karakteristika.””

Conley slår i det følgende fast, at Kirken ikke vil give efter for Obama-administrationens direktiv og citerer i den forbindelse Nebraskas guvernør, som har karakteriseret det som en slags meningstyranni uden lovgivningsmæssig autoritet.

”Direktivet,” fortsætter Conley, ”vidner om, at vi lever i et samfund, der er fast besluttet på at slette ethvert spor af Guds plan om barmhjertighed, retfærdighed og godhed…” ”Evangeliet er en trussel mod denne verdens magter, og under disse omstændigheder er der en stor fristelse for os alle i at trække os tilbage til vores familier, til vores katolske menigheder, til de steder, hvor vi tror os i sikkerhed, og hvor vi forestiller os, at vi kan blive skånet for denne verdens ondskab.

Men stillet over for en verden fuld af ondskab skrev Boethius, at ”det er tid til helbredelse, ikke til klageråb.” Boethius havde ret. Vor kultur har brug for helbredelse. Ofrene for relativismens tyranni – de, som lider under følgerne af falsk medlidenhed og tolerance over for det onde – har brug for vores hjælp. Kun vi kan stå fast i stormen. Herren kalder os til at være vejvisere, og det gør ofrene for dødens kultur også.”

Konkret peger biskop Conley på, at vi kan bekæmpe det onde ved bønnens magt. ”Vi ved, at Kristus vil sejre til sidst. Men vi ved også, i hvor høj grad der her og nu er brug for Kristus i denne verden. Kun vi kan i vore bønner betro denne nation til Jesus Kristus og ganske særligt til hans Hellige Hjerte. Og kun vi kan – som et svar på øjeblikkets påtrængende behov – vælge at være aktive, glade, fortrøstningsfulde missionærer for Jesus Kristus, som forkynder evangeliet og opfordrer verden til at vise barmhjertighed.

Vi lever i en dyster og alvorlig tid i historien. Men en tid til helbredelse, ikke til klageråb.”