Så skete det. Den amerikanske Højesteret har som forventet underkendt Roe versus Wade, den kendelse, der i 1973 blåstemplede kvinders såkaldte ”ret” til abort. Roe versus Wade er nu en saga blot, og abortlobbyen har dermed mistet muligheden for at blokere ethvert forsøg på at beskytte det ufødte barns ret til at leve.
Afgørelsen ligger fra nu af hos de enkelte stater, som hver især skal tage stilling til, hvilke restriktioner de ønsker at indføre, hvis de da ikke foretrækker helt at forbyde provokeret abort. Til gengæld vil det fortsat være muligt at bevare fri abort.
Det betyder med andre ord, at der forude venter et gigantisk slagsmål, der mest af alt vil kunne sammenlignes med en guerillakrig, hvor der kæmpes fra hus til hus og fra dør til dør. Men når det er sagt, skal det tilføjes, at ”krigen” fra nu af vil blive ført på mere lige vilkår.
For de dage er forbi, da vores ærede modpart blot behøvede at tie os ihjel og lade som om provokeret abort var et uproblematisk indgreb på linje med at få fjernet en filipens. Hvad dette sidste angår, vil vi uden tvivl stadig kunne forvente at få serveret de sædvanlige løgne om eksempelvis, hvornår et menneske bliver til. Hvad det første angår, har det indtil nu været en ufravigelig regel, at man i alle toneangivende medier både i USA og herhjemme bevidst har mørkelagt de stridigheder, som siden 1973 har delt amerikanerne i to nogenlunde lige store grupper. Fri abort, hed det sig, er kommet for at blive. Fri abort er en menneskeret. Punktum finale.
Den går bare ikke længere. Nu er ”krigen” blevet synlig. Nu bliver den ført for åbent tæppe i takt med, at staterne træffer deres beslutninger om at begrænse adgangen til provokeret abort. Den slags kan medierne, som vi allerede har kunnet konstatere, ikke bare ignorere.
Ikke mindst derfor er der tale om et skelsættende skridt i den rigtige retning, en styrkelse af retsstaten, som vi skylder flertallet i den amerikanske Højesteret en uforbeholden tak for.
Se artiklen i printvenlig version