I et interview med den italienske bispekonferences dagblad Avvenire har pave emer. Benedikt for første gang i lang tid udtalt sig offentligt om Kirkens situation i dag.
Benedikt taler i interviewet om en alvorlig dobbelt-krise i kølvandet på Det andet Vatikankoncil. ”Missionærerne i det 16. århundrede,” siger han, ”var overbevist om, at den udøbte er evigt fortabt. Efter koncilet blev denne overbevisning opgivet. Resultatet var en dyb krise. For uden forbindelse med frelsen bliver troen grundløs… Hvorfor skulle man overtale nogen til at antage den kristne tro, hvis de også kan blive frelst på anden måde?”
I den forbindelse kommer han også ind på dogmet extra Ecclesiam nulla salus (ingen frelse uden for Kirken) og kommenterer den tyske teolog Karl Rahners tese om de såkaldt ”anonyme kristne”, hvor det at være kristen nærmest bliver synonymt med at være menneskelig. ”Denne tese,” siger han, ”er ganske rigtigt fascinerende, men den sætter en parentes omkring det forandringens og fornyelsens drama, som er helt centralt i kristendommen.”
Benedikt betegner endvidere den løsning, som foreslås af visse religionsfilosoffer, at alle religioner hver på sin facon kan være en vej til frelse og på den måde kan betragtes som ligeværdige, som endnu mindre acceptabel. Den er, siger han, overfladisk og når slet ikke ind til problemets kerne.
Endelig nævner han et tredje løsningsforslag, som blandt andre den franske kardinal og teolog Henri de Lubac har været inde på, som lægger vægten på Jesu stedfortrædende gerning. Men, siger Benedikt, heller ikke det løser hele problemet, selv om der er tale om en væsentlig intuition, der kan minde os om behovet for at tage hele problemet op til fornyet eftertanke.
Afslutningsvis minder Benedikt os om, at ”Kirken ikke har skabt sig selv. Den blev skabt af Gud og bliver til stadighed formet af ham. Det manifesterer sig konkret i sakramenterne, først og fremmest i dåben: Jeg kommer ind i Kirken – ikke ved en bureaukratisk handling – men ved hjælp af dette sakramente.” Guds nåde og tilgivelse, understreger han, har vi hele tiden behov for.
Se artiklen i printvenlig version