”Sinificering” er en ny glose i det danske sprog, som endnu ikke har fundet vej til ordbøgerne. Men læg mærke til den. Den er kommet for at blive.
Sinificering betyder ”det at gøre noget kinesisk”, nærmere bestemt at tilpasse det til den kinesiske kultur – vel at mærke ikke den klassiske kinesiske kultur, men den moderne totalitære politiske kultur, som p.t praktiseres af regimet i Beijing.
I maj måned 2015 rapporterede Asia News således, at præsident Xi Jinping i en tale havde understreget, at ”religionerne i Kina bør være kinesiske og fri for enhver fremmed indflydelse. De må integreres i Kinas socialistiske samfund og – under ledelse af Kinas kommunistiske parti – tjene nationens udvikling”.
Og på den 19. partikongres i oktober 2017 bekræftede han eftertrykkeligt denne nye tilgang til religiøse aktiviteter herunder partiets vilje til at bekæmpe alle former for ”infiltration” og ”samfundsskadelige aktiviteter” fra ”voldelige terrorister”, ”etniske separatister” og ”religiøse ekstremister”, som hermed blev skåret over én kam.
Nye regler
Straks efter, i november 2017, så et nyt regelsæt dagens lys, som trådte i kraft 1. februar i år. Her slås det blandt andet fast, at gudsdyrkelse kun må finde sted i kirken (eller moskeen) på tidspunkter fastsat af regeringen. Overtrædelse af denne bestemmelse straffes med fængsel, bøder eller beslaglæggelse af den bygning, hvor den illegale religiøse aktivitet har fundet sted. Troende må heller ikke bede eller tale om religiøse emner i deres eget hjem. Gør de det, kan de blive arresteret og blive sendt på et tvungent ophold i en genopdragelseslejr.
Alle kirker har pligt til at anbringe et skilt uden for indgangen, hvor der står, at adgang er forbudt for børn og unge under 18 år. Asia News rapporterer i en artikel den 2. marts i år, at de nye regler endvidere forbyder alle kirkelige arrangementer, hvor unge mennesker kan tilbringe et par dage sammen med deres trosfæller. Sådanne ”religiøse skoler” kan kun undtagelsesvis finde sted på godkendte lokaliteter under overvågelse af repræsentanter for staten. Denne regel nåede netop at blive rundsendt til alle trossamfund inden den lange skoleferie fra den 16. februar, hvor man fejrer det kinesiske nytår.
De nye regler har allerede resulteret i en intensivering af angrebene på kirkebygninger. Fotoet foroven til venstre viser en kirke, som den så ud inden den 27. februar, og fotoet til højre, hvordan den ser ud nu, efter at myndighederne har taget den under behandling og fjernet alle ydre tegn på, at det er en kirkebygning.
Ny teknologi
Hvis nogen skulle mene, at denne massive kontrol med millioner af kineseres trosliv næppe lader sig gennemføre i praksis, bør de lige huske på, at den moderne teknologi har stillet hidtil usete muligheder til rådighed for enhver pengestærk institution eller regering, som ønsker at overvåge bestemte gruppers aktiviteter.
I øjeblikket er Kina i færd med at udvikle et program, som løbende skal kunne måle såvel den enkelte virksomheds som den enkelte kinesers ”sociale troværdighed”. Denne evaluering foretages ved, at man til stadighed indsamler data om hver enkelt institution og hver enkelt borgers personlige vaner, anskuelser og omgangskreds og på den baggrund enten straffer eller belønner de pågældende. Straffen kan for den enkelte borger være, at man mister tilladelsen til at købe flybilletter, får inddraget sit pas, kun kan reservere de dårligste pladser i toget eller bliver hængt ud med foto på de digitale medier som en asocial person. Man kan også miste points blot ved at omgås eller skrive på nettet med personer med en lav social status. Belønningen – f.eks for at melde sig som bloddonor – kan bestå i, at man rykker frem i køen til en behandling på hospitalet eller opnår rabatter på offentlige transportmidler.
Dette ”sociale belønningssystem”, der endnu kun kører som et pilotprojekt i visse dele af Kina, forventes at blive fuldstændigt implementeret i 2020. Oprindeligt blev projektet skudt i gang i 2007 med det formål at få sat styr på Kinas nye socialistisk-kapitalistiske økonomi, der dengang som nu var plaget af manglende kontrol med f.eks. fødevaresikkerhed og forskellige former for korruption og lyssky aktiviteter. Undervejs blev det imidlertid udvidet til at omfatte så godt som alle aspekter af dagliglivet, herunder også den enkeltes økonomiske transaktioner, som det er blevet og til stadighed bliver lettere for myndighederne at overvåge i takt med, at man i Kina – ligesom det er tilfældet i vor del af verden – nærmer sig det pengeløse samfund, hvor alle transaktioner foregår digitalt.
Set i dette perspektiv vil det inden for en overskuelig fremtid blive særdeles vanskeligt eksempelvis at arrangere demonstrationer mod regimet – eller holde sammen på Kinas katolske undergrundskirke, som allerede er truet på sin eksistens, såfremt pave Frans, sådan som det ser ud lige nu, vælger at alliere sig med et af de mest skræmmende diktaturer i verden i dag.
Se artiklen i printvenlig version