Den 13. februar vedtog det belgiske parlaments repræsentantkammer det kontroversielle forslag om at revidere landets nuværende eutanasilov, således at aktiv dødshjælp nu også bliver en mulighed for børn fra 18 år og nedefter – uden nogen aldersgrænse.
Forinden havde ærkebiskop André-Joseph Leonard udsendt en opfordring til alle i ærkebispedømmet Malines-Bruxelles om at faste og bede for, at loven ikke blev vedtaget. Det gjorde den – endog med et komfortabelt flertal i begge kamre, og Belgien er dermed det eneste land i verden, som p.t. har en lov af denne art. Ærkebispedømmets officielle talsmand p. Tommy Scholtes konstaterede efterfølgende, at politikerne ikke havde været tilbøjelige til at indgå i en dialog med Kirken om dette spørgsmål, og at lovforslaget i øvrigt var blevet vedtaget i en atmosfære af ligegyldighed fra de belgiske mediers side. Kun en enkelt TV-kanal havde ofret nogle minutter på begivenheden, hvor tilmed den eneste kritiker, der var kommet til orde, var den amerikanske evangeliske TV-prædikant Pat Robertson.
Efterfølgende udsendte de belgiske biskopper en pressemeddelelse, hvor de udtrykker deres skuffelse over resultatet og fremhæver, at den officielle retorik om barnets ”ret til at dø” i virkeligheden dækker over ønsket om at sætte sig ud over det forbud mod at slå ihjel, som er grundlaget for vores humane samfund.
Biskopperne henviser endvidere til, at adskillige eksperter har betegnet lovændringen som overflødig og lovteksten som fejlbehæftet.
Hvad dette angår, har f.eks. 38 belgiske børnelæger i en henvendelse til politikerne peget på,
● at selv de mest komplicerede sygdomstilfælde kan behandles med de midler, man har til rådighed i dag
● at terminalt syge børn i Belgien ikke som påstået er udsat for uudholdelige lidelser, fordi de palliative teams sagtens kan give en passende smertebehandling både på sygehusene og i hjemmene
● at et følsomt barn, som får forelagt muligheden for at vælge eutanasi, meget vel kan tænkes at ville tage imod tilbudet ud fra en følelse af, at det er det, forældrene ønsker
● og at der i realiteten ikke eksisterer objektive kriterier for, om et barn er modent nok til at træffe en så alvorlig beslutning.
De belgiske biskopper udtrykker afsluttende deres bekymring for, at den nye lov vil åbne døren på vid gab for yderligere udvidelser, der vil kunne omfatte handicappede, demente, psykisk syge og depressionsramte.
Andre har peget på, at der ikke er megen grund til at fæste lid til, at de relativt stramme betingelser, der er formuleret i loven, for at lægerne skal kunne aflive børn ved eutanasi, vil komme til at fungere i praksis. Denne vurdering bygger på, at der p.t allerede har vist sig at være store problemer med at administrere den nuværende lov. Lederen af Euthanasia Prevention Coalition, Alex Schadenberg, siger det således:
”I Belgien har eutanasi i ganske lang tid reelt været ude af kontrol. Vi ved fra undersøgelser, at omkring 32 pct. af dødsfaldene ved eutanasi sker uden dokumenteret anmodning fra patienten, og at over halvdelen af tilfældene aldrig bliver indberettet til myndighederne.”
Se artiklen i printvenlig version