Kommentarer lukket til Pro Life-bevægelsen vinder terræn i USA 1578 30 december, 2014 Nyheder december 30, 2014 Indlæg af

Pro Life-bevægelsen vinder terræn i USA

En ny oversigt udarbejdet af den amerikanske pro life-organisation Operation Rescue viser, at 73 abortklinikker har måttet dreje nøglen om i 2014 – enten i en periode eller permanent. Det betyder, at der p.t. er i alt 739 klinikker tilbage: 551, der udfører kirurgiske aborter, og 188, der kun udfører medicinske aborter. Det svarer til et fald på 23 % inden for de seneste 5 år.

Set over en længere periode – fra 1991 til i dag – har 75 % af de klinikker, der udfører kirurgiske aborter, måttet lukke. I 1991 var der således 2.176 sådanne klinikker mod som nævnt kun 551 i dag.

Ser man på antallet af aborter, har der ligeledes været tale om en konstant faldende tendens – på landsplan 3 % om året. Her viser det sig, at faldet er størst i de stater, hvor der lukket flest abortklinikker. I Ohio er det således på 9 %.

Stærkt medvirkende til de mange lukninger og det faldende aborttal er ifølge Operation Rescue, at adskillige stater har indført en mere restriktiv lovgivning, hvortil kommer de mange sager, hvor indehaverne af klinikkerne er blevet meldt til myndighederne af de lokale pro life-organisationer. Anklagerne omfatter en bred vifte af forhold fra dårlig hygiejne og lægefaglig inkompetence til direkte kriminelle handlinger. Endelig har det i stigende grad vist sig at være vanskeligt for abortklinikkerne at rekruttere og fastholde lægeligt personale.