I en søndagsprædiken den 24. maj (dagen for fejringen af Vor Frue af Sheshan, Kinas værnehelgen) har pave Frans endnu engang opfordret Kinas katolikker til at være ”gode samfundsborgere”.
I den forbindelse undlod paven at komme ind på den aftale, Vatikanet indgik med det kinesiske regime i slutningen af 2018.
Læs også: Sådan fungerer Vatikanets aftale med Kina
Med denne aftale var den epoke forbi, hvor Vatikanet siden 1950’erne har støttet undergrundskirken og nægtet at anerkende den officielle statskirke, som er 100 pct kontrolleret af kommunistpartiet.
”Kære katolske brødre og søstre i Kina,” sagde paven, ”jeg ønsker at forsikre jer om, at den universelle Kirke, som I er en del af, deler jeres forhåbninger og understøtter jer i livets prøvelser”. Og han fortsatte: ”Kirken ledsager jer med sin bøn om en ny udgydelse af Helligånden, så at Evangeliets lys og skønhed hos alle, der tror, kommer til at stråle i jer…”
Opfordringen til at ”være gode samfundsborgere” er en gentagelse af, hvad Frans sagde i marts måned, hvor han samtidig formanede kineserne om ikke at indlade sig på ”proselytisme”. I stedet, mente han, burde de bestræbe sig på at nå frem til enhed i den splittede katolske menighed.
Så meget om pave Frans’ skønmaleri, som efterlader ikke alene kineserne, men os alle med spørgsmålet om, hvordan det i virkelighedens verden skulle være muligt at overvinde splittelsen under et ekstremt totalitært regime, som slet og ret stiller de troende over for valget mellem at fornægte deres katolske tro eller i bogstaveligste forstand at vælge martyriet.
Forfølgelserne er kun blevet værre
Ser vi nu på, hvad der reelt er sket siden aftalen, kan det nævnes, at præsident Xi Jinping ikke har ligget på den lade side, hvad angår ”sinificeringen”[1] af det religiøse liv i Kina, som nu bliver overvåget og kontrolleret mere end nogensinde.
Læs også: Xi Jinping strammer grebet
Hertil kommer nye ”oversættelser” af både Det Gamle og Det Nye Testamente, som bringer teksterne i overensstemmelse med partilinjen. Det siger sig selv, at man samtidig er gået i gang med at konfiskere eksisterende udgaver – ikke alene af Bibelen, men også af Koranen og af buddhistiske skrifter, som alle skal tilpasses den kommunistiske ideologi.
Adskillige biskopper og præster, som i årenes løb har nægtet at bøje sig for statsmagten, har måttet betale med deres frihed og/eller deres liv. En af dem er biskop James Su Zhimin, som nægtede at slutte sig til den statskontrollerede ”kirke” og derfor blev arresteret i 1996. Han tilbragte resten af sit liv i fængsler eller i regimets arbejdslejre.
Selv de kristne grupper, som er blevet godkendt af regimet, kan ikke vide sig sikre. Det har den protestantiske Three-Self Patrotic-bevægelse, som for nylig har fået ødelagt deres inventar, måttet sande.
Hong Kongs kardinal Zen har gentagne gange kritiseret Vatikanets mislykkede politik i forhold til regimet, som minder om den lige så katastrofale ”Ostpolitik” i efterkrigstiden, hvor Vatikanet forsøgte sig med dialog fremfor konfrontation over for Sovjetunionen. I en nylig kommentar til Vatikanets aftale med Kina advarede han om, at kommunister ”aldrig går på kompromis”. De accepterer kun betingelseløs overgivelse. Og det er der, vi er nu.
[1] Sinificering: det at tilpasse noget til kinesiske forhold, nærmere bestemt det kommunistiske partis synspunkter
Se artiklen i printvenlig version