I en tale den 8. februar til ambassadørerne for de 183 stater, der har diplomatiske forbindelser til Vatikanet, talte pave Frans blandt andet om den svigtende respekt for menneskelivet.
Pandemien, sagde han, har tvunget os til at forholde os til to uundgåelige dimensioner af menneskelivet: sygdom og død. Det mindede os om livets værdi og om hvert eneste menneskes værdighed på et hvilket som helst tidspunkt at dets pilgrimsrejse på denne jord.
Hvert eneste menneske er et formål i sig selv[1]. Derfor må den enkelte aldrig ensidigt bedømmes ud fra sin nytteværdi. Mennesker er skabt til at leve sammen i familier, i fællesskaber og i samfund, hvor alle er i besiddelse af den samme værdighed. Menneskerettighederne er et produkt af denne værdighed, ligesom menneskelige forpligtelser er det, såsom ansvaret for at tage imod og hjælpe de fattige, de syge og de marginaliserede.
Hvis vi nægter de svageste blandt os retten til livet, hvordan kan vi så i praksis sikre, at nogen som helst anden ret vil blive respekteret?
Derfor, tilføjede han, er det smerteligt for mig at se flere og flere lande fjerne sig fra deres grundlæggende ansvar for at beskytte menneskelivet fra undfangelsen til en naturlig død.
Cordileone om katolikker, der ignorerer Kirkens lære om respekten for livet
Samme dag understregede San Franciscos ærkebiskop Salvatore Cordileone i et interview med det katolske website EWTN’s Raymond Arroyo, at præsters beslutning om at nægte at give kommunion til katolske politikere, der åbenlyst går ind for fri abort, som f.eks. præsident Joe Biden og formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, ikke kan affærdiges med den begrundelse, at der er tale om et rent politisk anliggende. At nægte at give en person kommunion, sagde Cordileone, drejer sig dybest set om at ”værne om” sakramentet og har samtidig til formål at hjælpe den pågældende til at angre sin synd.
Læs også: Er Joe Biden katolik?
Når så relativt få reagerer på dette misbrug af sakramentet, skyldes det ifølge Cordileone, at nutidens katolikker ”ikke længere forstår, hvad det vil sige at modtage kommunion.” Den katolske Kirke lærer, at brødet og vinen under messen forvandles til Jesu Kristi legeme og blod, og Paulus advarer korinterne om, at ”den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig imod Herrens legeme og blod … For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til” (1 Kor 11,27-30).
Og Cordileone tilføjede, at ”mange katolikker fejlagtigt tror, at det at modtage kommunion bare er et tegn på, at de hører til menigheden. Fornemmelsen af, at man skal være værdig til at modtage kommunionen , er gået fuldstændig tabt. Den går helt tilbage til Paulus’ tid og indebærer, at man har en ægte tro, lever et kristent liv og således befinder sig i en nådens tilstand.”
Den katolske Kirke fastslår i den kanoniske lov, 915, at katolikker, som hårdnakket insisterer på at vedblive i en tilstand af alvorlig synd, ikke kan modtage den hellige kommunion. Tilsvarende fastslog den nuværende pave emeritus Benedikt 16., mens han endnu var præfekt for Troslærekongregationen, i et memorandum i 2004 stilet til de amerikanske biskopper, at katolske politikere, som konsekvent fører kampagner for og stemmer for love, der giver adgang til abort og eutanasi, på den måde gør sig medskyldige i alvorlige synder og derfor ikke kan modtage eukaristien.
Afsluttende konstaterede ærkebiskop Cordileone, at ”ingen katolik med god samvittighed kan gå ind for abort. Den såkaldte ”ret til at vælge” er et røgslør, der skal sikre fremtiden for hele den industri, som lukrerer på en af de mest afskyelige forbrydelser, man kan forestille sig. Vores land er gennemvædet af de uskyldiges blod, og det må bringes til ophør.”
[1] Jfr. Gaudium et spes (Det Andet Vatikankoncils patorale konstitution om Kirken i den moderne verden, ”Glæde og håb” kap. 24: ”… mennesket, den eneste skabning, som Gud har villet for dens egen skyld …”