Den belgiske gren af den katolske orden Frères de la Charité, som driver 15 psykiatri-centre med omkring 5000 patienter, meddelte i maj måned i år, at man havde besluttet at give lægerne tilladelse til at foretage aktiv dødshjælp på kronisk syge psykiatriske patienter, herunder også dem, som ikke befinder sig på et terminalt stadium.
Det resulterede umiddelbart i reaktioner fra såvel ordenens øverste leder, broder René Stockman, de belgiske biskopper, Kongregationen for Gejstligheden og Troslærekongregationen.
Stockman betegnede de belgiske brødres kursskifte som uhørt, uværdigt og illoyalt og tilføjede, at de nye retningslinjer ikke alene er moralsk forkastelige, men også i modstrid med kirkeretten.
Troslærekongregationen understregede, at der med aktiv dødshjælp er tale om ”et i moralsk henseende uacceptabelt overlagt drab på et menneske” og henviste bl.a. til Det Andet Vatikankoncils pastorale konstitution Gaudium et spes (27) om Kirken i den moderne verden, hvor aktiv dødshjælp sammen med mord, selvmord, folkemord og fosterdrab nævnes som eksempler på, hvad ”der strider imod selve livet”. Alle disse ting, fastslås det i dokumentet, ”forgifter den menneskelige civilisation … og krænker i allerhøjeste grad Skaberens ære.”
Radio Vaticana bekræftede i begyndelsen af denne måned, at paven udtrykkeligt har beordret brødrene til at afstå fra brugen af aktiv dødshjælp på de patienter, der er betroet i deres varetægt. Samtidig har han pålagt de brødre, som er repræsenteret i hospitalernes bestyrelser, at sende en skrivelse til deres superior, hvori de bekræfter ”deres fulde støtte til Kirkens lære, som altid har hævdet, at menneskeligt liv ubetinget må respekteres og beskyttes fra undfangelsen til en naturlig død.”
Brødrenes institutioner behandler omkring 20 pct. af samtlige psykiatriske patienter i Belgien. De er p.t. under pres fra såkaldt liberale politikere, som er modstandere af retten til at nægte at medvirke til aktiv dødshjælp. Samtidig har de som så mange andre steder i Europa problemer med rekruttere nye medlemmer af ordenen. Der er i øjeblikket kun omkring 100 brødre beskæftiget på ordenens behandlingscentre.
Det store spørgsmål er nu, hvordan de vil reagere på Vatikanets ultimatum. Brødrene har foreløbig fået en frist på en måned til at svare. Såfremt de beslutter sig for ikke at rette sig efter kravene, risikerer de dels at blive ekskluderet af deres orden dels at miste retten til at kalde deres institutioner for katolske.
Se artiklen i printvenlig version