For tredje gang i løbet af sit pontifikat har pave Frans i særdeles skarpe vendinger fordømt den såkaldte gender-teori[1], som er grundlaget for LGBT[2]-bevægelsen.
Søndag den 22. marts talte paven til en gruppe unge i Napoli om Europas og Vestens ”ideologiske kolonisering” af den 3. verden. ”Gender-teorien,” sagde han, ”er en menneskeskabt vildfarelse, som spreder forvirring blandt mange. Derfor er familien i dag under angreb.”
Disse bemærkninger harmonerer med, hvad pave Frans sagde den 19. januar i flyet på vej hjem fra Filippinerne, hvor han kritiserede den praksis fra mange vestlige landes side, der består i at gøre udviklingsbistand betinget af, at modtagernationen accepterer en homoseksuel agenda. En sådan pression kaldte paven for en slags ”ideologisk kolonisering” og sammenlignede den med den nazistiske propagandamaskine.
Da en journalist bad paven om at give et konkret eksempel, nævnte han, at en undervisningsminister i et fattigt land i 1995 fik den besked, at hun kunne få et lån til at bygge skoler for på betingelse af, at hun ville lade en lærebog om gender-teori indgå i skolernes pensum. ”Det er ideologisk kolonisering,” sagde han og tilføjede, at det ikke er et nyt fænomen. ”Det forrige århundredes diktatorer gjorde det samme. Tænk blot på den fascistiske ungdomsorganisation BalilLa under Mussolini eller på Hitlerjugend.” ’
Pave Frans’ ord kan også ses i forlængelse af pave Benedikts advarsler mod gender-teorien, som han betegnede som et bedrag. ”Gender-teorien,” sagde han, ”bestrider, at mennesket har en natur, som hænger sammen med dets legemlige identitet … Når friheden til at skabe bliver friheden til at skabe sig selv, indebærer det en fornægtelse af Skaberen og fører i sidste ende til, at mennesket bliver berøvet den værdighed, det er i besiddelse af som en Guds skabning, som skabt i hans billede og lighed. Forsvaret for familien er derfor et forsvar for mennesket selv.
[1] Det engelske ord ”gender” er ikke blot et andet ord for ”sex” (køn), men bruges i dag f.eks. i internationale politiske sammenhænge nærmest i betydningen ”kønsidentitet.” Den underliggende teori går ud på, at den traditionelle kønsopdeling ikke er naturbestemt, men en social konstruktion. Ens køn (gender) er noget, man frit kan vælge på baggrund af, om man på et givet tidspunkt føler sig som enten mand eller kvinde. Det er tilmed ikke et valg, der træffes én gang for alle, således at det når som helst er muligt for den enkelte at skifte ”gender.” Set i dette perspektiv er samfundets traditionelle køns- og familiestruktur at betragte som en slags spændetrøje, der tvinger den enkelte ind i en fastlagt rolle som mand eller kone eller far og mor.
[2] LGBT: engelsk: Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender – dansk: Lesbisk, Bøsse, Biseksuel, Transperson.
Læs også: Pave Frans: Familien som institution er under angreb
Se artiklen i printvenlig version