I et åbent brev fra tidligere muslimer, som er konverteret til den katolske tro, opfordres pave Frans til at genoverveje sine forsonlige og overvejende positive udtalelser om Islam, som, mener de, tegner et ukorrekt billede af, hvad Islam i virkeligheden står for.
Indledningsvis beklager forfatterne sig over, at alle hidtidige henvendelser fra deres side er forblevet ubesvarede. Og de fortsætter:
»De har for vane at sige tingene ligeud, det har vi også, så tillad os at sige, at vi ærlig talt ikke forstår Deres lære om Islam, som vi læser den i paragrafferne 252 og 253 i Evangelii gaudium[1], fordi den ikke tager højde for det faktum, at Islam kom EFTER Kristus og derfor er og kun kan være en Antikrist (se 1 Joh 2,22[2]) og en af de farligste, fordi den giver sig ud for at være Åbenbaringens fuldendelse (hvor Jesus så kun bliver en profet). Hvis Islam er en god religion i sig selv, således som De synes at mene, hvorfor blev vi så katolikker? Rejser Deres ord ikke tvivl om, hvorvidt det valg, vi traf, med fare for vores liv, var det rette? Islam foreskriver dødsstraf for frafaldne (Koranen 4,89, 8.7-11). Er De klar over det? Hvordan er det muligt at sammenligne islamisk vold med såkaldt kristen vold? ”For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? Hvordan kan Kristus og Beliar stemme overens, eller hvordan kan en troende have lod og del med en vantro?” (2 Kor 6,14-17). I overensstemmelse med, hvad Kristus lærer os, satte vi ham, Kristus, højere end vores eget liv. Giver det os ikke et godt udgangspunkt for at tale til Dem om Islam?«
Forfatterne afviser også forestillingen om, at ”alle vores forsikringer om venskab vil ændre noget som helst”, fordi Islams erklærede mål er at udrydde alle, som ikke tror på Allah alene (Koranen 60,4 og 9.30).
Og de fortsætter: ”Vi forveksler ikke Islam med muslimer, men mens ”dialog” for Dem betyder fred, er den for Islam kun en anden måde at føre krig på. Ligesom det var, da man stod over for nazismen og kommunismen, er naivitet i forhold til Islam selvmorderisk og ekstremt farlig. Hvordan kan De tale om fred og samtidig bifalde Islam, sådan som De øjensynlig gør: ”Lad dem, som er kristne, gøre det med Bibelen, og dem, som er muslimer gøre det med Koranen.” (Rom, 20. januar, 2014)?
I brevet bebrejder de også paven, at han ikke i sin egenskab af Kristi stedfortræder på jorden lever op til sin pligt til at missionere ”og kalde medlemmerne af det muslimske trossamfund hjem”: ”Den positive måde, Deres Hellighed omtaler Islam på, får os til at beklage det faktum, at muslimerne ikke bliver opfordret til at forlade Islam, og at mange tidligere muslimer går så vidt som til at forlade Kirken i frustration over dens mangel på mod, fordi de er sårede på grund af dens tvetydige holdning, forvirrede over dens manglende evangelisering og forargede over de rosende ord om Islam… På denne måde bliver svage sjæle ledt på afveje…
”Det er også vores indtryk, at De ikke tager deres broder biskop Nona Amel, den eksilerede kaldæisk-katolske ærkebiskop af Mosul, alvorligt, når han siger: ”De lidelser, vi gennemgår for tiden, er en optakt til det, som I europæere og kristne i den vestlige verden vil blive udsat for i nær fremtid. Jeg har mistet mit bispedømme. Hovedsædet i mit ærkebispedømme og i mit apostoliske vikariat er blevet besat af radikale islamister, som stiller os over for valget mellem at konvertere eller dø (…) I byder et stadigt stigende antal muslimer velkommen i jeres lande. I er også i fare. I må træffe stærke og modige beslutninger (…) I mener, at alle mennesker er lige, men det er ikke, hvad Islam siger (…) Hvis I ikke meget snart indser dette, bliver I ofre for den fjende, I har bedt indenfor i jeres hjem (9. august 2014).”
Hele teksten, som blev offentliggjort på OnePeterFive d. 13 januar 2018, kan læses på engelsk her: http://exmusulmanschretiens.fr/en/
[1] Da. oversættelse: Evangeliets glæde. Ansgarstiftelsens forlag, København 2014.
[2] ”Hvem er en løgner, om ikke den, der benægter, at Jesus er Kristus? Antikrist er den, der fornægter Faderen og Sønnen.”
Se artiklen i printvenlig version