Italien har nu valgt at følge trop med de europæiske lande, som officielt godkender ”ægteskaber” mellem personer af samme køn. Det skete den 25. februar ved en afstemning i Senatet, hvor 173 stemte for, 71 imod og 76 undlod at stemme.
Premierminister Matteo Renzi, som betegner sig selv som praktiserende katolik, udtrykte efterfølgende tilfredshed med, at det var lykkedes ham at indgå et kompromis med mere konservative politikere, således at anerkendelsen af homo-ægteskaber ikke samtidig giver de implicerede ret til at adoptere børn. Den almindelige vurdering er imidlertid, at denne garanti ikke kommer til at få nogen langvarig effekt, eftersom den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tidligere har fastslået, at det – så snart en lovgivning af denne art er vedtaget – er obligatorisk efterfølgende at godkende adoptioner, da der ellers vil være tale om diskrimination af ”ægtefællerne”.
Den gradvise sekularisering af Italien startede for alvor i 1970 med legaliseringen af skilsmisser. Det skete under en centrum-venstre-regering under ledelse af kristendemokraten Emilio Colombo, og i 1978 blev loven om fri abort vedtaget, mens kristendemokraten Giulio Andreotti var premierminister. Alle tre lovændringer er således sket under regeringer, der har været ledet af politikere, der over for offentligheden har fremstået som katolikker.
Hertil kommer, at afgørelsen denne gang er faldet, uden at de italienske biskopper og kardinaler i nævneværdigt omfang hverken har blandet sig i den forudgående debat, som ellers har stået på i måneder, eller efterfølgende har beklaget udfaldet af afstemningen. Det samme gælder pave Frans, som i den aktuelle sag har forholdt sig tavs, uanset at han i januar i en tale til Rotaen understregede, at ”der ikke må herske nogen tvivl om forskellen på den familie, som Gud har villet, og alle andre former for samliv.”
Læs også: Pave Frans: Manglende tro betyder ikke, at et ægteskab er ugyldigt
Den italienske forfatter og journalist Francesco Merlo skrev denne kommentar i La Repubblica: ”Hvordan man end vælger at se på det, er denne lov et nyt Porta Pia[1], eftersom den de-vatikaniserer Italien. Den italienske journalist Giuseppe Rusconi bemærkede, at troende katolikkers ”bitterhed og vrede” ikke kun retter sig mod de italienske politikere, som valgte at ignorere ”Familiens Dag 2016”, hvor 2 mio. italienske katolikker demonstrerede mod lovforslaget, men også mod det italienske embedshierarki, som valgte at gøre det samme.
[1] Porta Pia: En af Roms byporte, som blev slået ind i forbindelse med erobringen af byen i 1870, som forårsagede pavestaternes endelige nederlag under pave Pius 9.
Se artiklen i printvenlig version