Pave Frans har øjensynlig i stigende grad distanceret sig fra Kasper-fløjens synspunkter
I et TV-interview den 4. juni med Raymond Arroyo på den amerikanske kanal EWTN måtte kardinal Walter Kasper direkte adspurgt indrømme, at der for det første ikke er flertal blandt kardinaler og biskopper for hans forslag om at give fraskilte gengifte adgang til sakramenterne, og dernæst, at paven ikke, som han tidligere har antydet, direkte støtter et sådant forslag.
I interviewet henviser Arroyo til Kaspers udtalelse sidste år ”Det er helt klart det, han [paven] ønsker” og spørger dernæst: ”Er det stadig Deres opfattelse, og taler De på vegne af paven?”
Og Kasper svarer: ”Nej, nej, nej. Selvfølgelig talte jeg forinden med paven … og han var indstillet på at åbne debatten, men gik ikke ind for et bestemt forslag. Og jeg spurgte ham ikke, hvad han selv ønskede, men han ønskede at berøre problemet og åbne debatten. Det var det, han ønskede, og det var det, jeg gjorde, men dengang fik jeg det indtryk, at han mere eller mindre var på linje med det, han bagefter sagde til kardinalerne. Det var ikke i modstrid med, hvad han mente, men jeg kan ikke sige, at jeg nu har fremsat pavens forslag.”
Arroya fortsætter med at lægge pres på kardinal Kasper og konfronterer ham med udtalelsen ”paven har godkendt mit forslag” – og Kasper svarer: ”Nej, han godkendte ikke mit forslag. Paven ønskede at jeg skulle stille spørgsmålet, og bagefter, foran alle kardinalerne, udtrykte han i bred almindelighed tilfredshed med mit indlæg, men ikke til sidst, ikke i dette specielle spørgsmål…”
I 2. del af interviewet, som blev sendt den 11. juni, indrømmer Kasper, at han ikke har et overbevisende flertal bag sit forslag, og tilføjer, at man efter hans opfattelse må ty til ”formuleringer, der er mere acceptable for alle parter,” hvis man skal kunne nå til enighed.
Kardinal Sarah: Vær ikke bange for at gå mod strømmen
Hvorvidt Kaspers vision om ”en blød landing” i dette spørgsmål er realistisk, sådan som situationen har udviklet sig, kan man have sine tvivl om. Ikke mindst efter at have læst den afrikanske kardinal Robert Sarahs seneste kommentarer til Walter Kasper og hans meningsfæller. Sarah, som i 2014 blev udnævnt af pave Frans til præfekt for både Kongregationen for Gudstjenesten og Kongregationen for Sakramenterne, talte den 20. maj ved et arrangement på Det pavelige Johannes Paul 2. Institut for studier i ægteskab og familie, hvor han i lighed med tidligere udtalelser slog fast, at der ikke kan blive tale om at rokke ved Kirkens lære om ægteskab og familie.
Om udtrykket ”barmhjertighed”, som har spillet en stor rolle i debatten, sagde han: ”Problemet er, at vi ikke præciserer, hvad der menes med ordet barmhjertighed, når det bruges i en kristen sammenhæng. Og hvis vi ikke forklarer det, fører vi folk bag lyset. Så får ordet ”barmhjertighed” os til at lukke øjnene for synden … Kristus var barmhjertig, men han fastslog ikke desto mindre, at ægteskabsbrud er hor. Vi kan ikke fortolke disse ord anderledes. Det er en synd, og en synder, som forbliver i synden, kan ikke modtage Kristi legeme.” Med tydelig adresse til bl.a. Tyskland sagde han, at såfremt visse lande allerede er begyndt at give fraskilte gengifte kommunion, er det en krænkelse af Kristus: ”Det er en vanhelligelse af hans legeme, og de er skyldige, fordi de er vidende om, hvad de gør. Udfordringen for Kirken er at bevare håbet og ikke være bange for at gå mod strømmen, men have mod til at fordømme bedraget, manipulationen og de falske profeter. I over 2000 år har Kirken været ude i mange storme, men ved Helligåndens hjælp er dens stemme altid blevet hørt.”
Tilbage står det meget omdiskuterede spørgsmål, hvilken holdning pave Frans indtager i denne sammenhæng. Iagttagere har peget på, at paven i forbindelse med efterårets synode gav udtryk for at være på linje med Kasper, og at han på intet tidspunkt har forsøgt at dementere, endsige gribe ind over for Kaspers udtalelser. Men dette indtryk er på det seneste blevet afsvækket under indtryk af, at paven ikke i længere tid har fremsat udtalelser, der kunne tolkes som en opbakning til Kasper-fløjen, men tværtimod ved flere lejligheder har udtalt sin uforbeholdne støtte til det traditionelle ægteskab og understreget det sakramentale ægteskabs uopløselighed.
Pave Frans: Børn har ret til at vokse op i en familie med en far og en mor
Allerede i november understregede han ved et tredages økumenisk møde i Rom om ”komplementariteten mellem mand og kvinde”, at familien er samfundets grundpille og den enhed, der sikrer sammenhængskraften i samfundet. Og han tilføjede: ”Børn har ret til at vokse op i en familie med en far og en mor, der er i stand til at skabe en passende ramme om børnenes opvækst og følelsesmæssige udvikling.” Det er bemærkelsesværdigt , at paven her taler om en ”ret” – en ret, som nødvendigvis må kollidere med de homoseksuelle pars krav om at kunne blive forældre.
I den forbindelse bør man ikke glemme, at Frans i sin tid som kardinal i Argentina betegnede legaliseringen af homo-ægteskaber som Djævelens værk, et forsøg fra ”løgnens fader” på at ”ødelægge Guds plan … og bedrage Guds børn. Og han understregede ligeledes, at denne nye form for ægteskab ville betyde, at mange børn på forhånd ville blive ofre for diskrimination ved at blive berøvet deres mulighed for at udvikle sig under en fars og mors omsorg, således som Gud har villet det. ”Det, det drejer sig om her,” sagde han, ”er, at man forkaster Guds lov, som er indskrevet i vore hjerter.”
I marts i år sagde Frans i et svar til en journalist, at ”vi ikke løser noget problem ved at tillade gengifte at modtage kommunion. Det, Kirken ønsker af dig, er, at du skal integrere dit liv i Kirkens liv.”
Den 28. maj advarede han ved en audiens biskopperne fra den Dominikanske Republik om, at ægteskabet og familien står over for en alvorlig krise i vor kultur. ”Familierne er påvirket af de store udfordringer i vor tid,” sagde han og han opfordrede biskopperne til i deres forkyndelse fortsat at fremhæve ”det kristne ægteskabs skønhed” og at ”styrke katolikkernes tro og kristne identitet.”
Den 11. juni modtog paven biskopperne fra Estland og Litauen ved et ad limina besøg og opfordrede dem til at forsvare familien mod den negative påvirkning fra samfundets side. ”Nu om dage,” konstaterede paven med beklagelse, ”betragtes ægteskabet ofte som et forhold, der skal give parterne en følelsesmæssig tilfredsstillelse, som kan antage en hvilken som helst form og ændres efter forgodtbefindende. Ulykkeligvis påvirkes også kristne af et sådant mangelfuldt ægteskabssyn, som ofte fører til skilsmisser.”
Og i sin egenskab af Roms biskop beklagede pave Frans ved et kollokvium om familien den 14. og 15. juni i Rom, at unge italienere ”begynder at lytte til disse besynderlige ideer, disse forsøg på ideologisk kolonisering, som forgifter sjælen og familien. Den gift, paven her hentydede til, er den såkaldte gender-teori, som går til angreb på de traditionelle ”kønsstereotyper” (herunder det traditionelle ægteskab) og i stedet betragter kønsidentiteten som en ”social konstruktion”, der tillader den enkelte at skifte køn efter forgodtbefindende. Paven understregede derimod, at ”det at blive far og mor er et kald fra Gud”, som bygger på ”forskellen på at være mand og kvinde, således som Bibelen minder os om” og som gør, at moderen og faderen hver for sig har noget særligt og uundværligt at give deres børn.