Over 50 franske fagpersoner og forskere (læger, psykiatere, psykoanalytikere, jurister, dommere, filosoffer og sociologer m.fl.) har i en fælles erklæring advaret mod det stigende antal kønsskifteoperationer på børn og unge, der gennemføres med henvisning til deres ”ret til selvbestemmelse”.
I erklæringen, som blev bragt i nyhedsmagasinet L’Express i slutningen af september – og i øvrigt forbigået i tavshed af de andre internationale medier – skriver de indledningsvis, at de ikke længere kan forholde sig i tavshed til den ”alvorlige vildfarelse”, der består i, at man alene på grundlag af følelser amputerer bryster eller testikler på børn og unge, som påstår, at de ikke er født i den rigtige krop.
Eksempelvis, skriver forskerne, har Skotlands regering den 12. august i år udsendt nye LGBT-retningslinjer, hvor børn, så snart de har nået skolealderen, får mulighed for at lade sig registrere i skolens kartotek med et nyt navn og et nyt køn uden deres forældres samtykke og uden at forældrene bliver orienteret om det.
Det, der sker i vore nabolande, bemærker de, vil hurtigt kunne brede sig til Frankrig, hvor man allerede oplever en markant stigning i anmodninger om kønsskifte hos børn. Således havde man for 10 år siden ca. ti anmodninger om året. Det er i 2020 blevet til 10 anmodninger om måneden.
Og de fortsætter: ”Man bilder børnene ind, at en pige kan blive til en dreng og en dreng til en pige, blot fordi de har besluttet det … Denne fejlagtige opfattelse bliver viderebragt af de sociale medier i mange vestlige lande under påberåbelse af selvbestemmelsesretten med slogans som ’Jeg har min frihed til at vælge den krop, jeg vil have’, der overtaler både unge og voksne til at tro på, at de kan skifte køn ved hjælp af hormonbehandlinger eller kirurgiske indgreb.”
Hvordan er det kommet så vidt? spørger de. Har vi (stadig) ret til at reagere uden at blive lagt for had eller direkte truet? Og hvordan kan disse rettigheder til selvbestemmelse blive betragtet som et strålende fremskridt? Dette fænomen, ”det transkønnede barn”, er i virkeligheden et moderne bedrag, man bør advare mod på grund af dets ideologiske rødder.
Man vil i velværets og den personlige friheds navn have os til at tro, at et barn, som er fritaget for at skulle indhente sine ”reaktionære” forældres samtykke, skulle være i stand til at ”vælge” sin såkaldte kønslige identitet. Vi tager afstand fra, at man ved at stille dem over for et sådant valg stjæler deres barndom. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt bliver informeret om det, som sandsynligvis i fremtiden vil vise sig at blive en af de største sundhedsmæssige og etiske skandaler, som vi så komme uden at sige et ord – nærmere bestemt, at vi reducerede barnets krop til en salgsvare. For ved at overbevise disse børn om, at man ved fødslen har pålagt dem et køn, som det står dem frit for at ændre, har man gjort dem til patienter resten af deres liv, det vil sige forbrugere af kemiske hormonprodukter udbudt af medicinalfirmaerne og tilbagevendende brugere af stadigt flere kirurgiske indgreb i deres håbløse drøm om den perfekte krop.
I øjeblikket er det de lande, som var de første til at gå ind for kønsskifte for børn og unge, der nu forbyder hormonbehandlinger af umyndige (Sverige, Storbritannien og en række stater i USA …).
Og de afslutter med disse ord:
”Nej, vist kan vi på grund af vores pligt til at beskytte børnene ikke længere forholde os i tavshed! Vi tager afstand fra, at man ved at påberåbe sig den enkeltes ret til selvbestemmelse ser bort fra den fællesskabets sokkel, de universelle rettigheder, som udgør hele menneskehedens fundament.”
Se artiklen i printvenlig version