Blandt talerne på Pro Life-konferencen i Rom i dagene 8.-9. maj var den italienske historiker Roberto de Mattei, professor ved Det europæiske Universitet i Rom, som bl.a. er kendt for en meget omtalt bog om det 2. Vatikankoncil, som han udgav i 2010.
Mattei giver i sit foredrag, som blev holdt på konferencens første dag, et idéhistorisk overblik over udviklingen i synet på ægteskab og familie fra koncilet til i dag, hvor han først beskriver 1968-generationens seksuelle revolution og dernæst ser på, hvordan Kirken i den efterkonciliære periode forholdt sig til dette fænomen.
Det gør han ved at dykke ned i koncilsdokumenterne – både dem, vi kender i dag, og de oprindelige udkast, som i første omgang blev godkendt af Johannes 23., men senere i bund og grund revideret af et flertal blandt biskopperne under pres fra tilhængerne af den såkaldte ”nouvelle théologie.”
Matteis hovedtese er, at der under denne proces, især under udarbejdelsen af den pastorale konstitution Gaudium et spes, gik væsentlige pointer tabt i forhold til det oprindelige udkast. Hvor man hidtil havde fastholdt en klar rangorden mellem ægteskabets forskellige formål med forplantningen – altså den opgave, der består i at sætte børn i verden og sørge for deres opvækst – som det primære, optræder forplantningen i Gaudium et spes ifølge Mattei sideordnet med de andre formål, hvor der tales om kærligheden mellem ægtefællerne.
Og for nu at gøre en lang historie kort er den langsigtede konsekvens af dette blevet, at de tidligere sekundære formål nærmest er blevet enerådende og har fortrængt forestillingen om ægtefællernes pligt til at føre slægten videre og dermed også forestillingen om, at ægteskabet har en dimension, som transcenderer den rent menneskelige.
Heri ser Mattei årsagen til den katastrofale udvikling efter koncilet: protesterne mod Humanae vitae, den foruroligende skilsmissestatistik og det faldende børnetal – en udvikling, der kan føres helt op til Synoden, hvor splittelsen i Kirken i hovedsagen drejer sig om, hvorvidt man med hensyn til disse spørgsmål skal tilpasse sig tidsånden eller fastholde Kirkens konstante lære.
Mattei afslutter sit foredrag med disse ord: En familiesynode, som angriber den naturlige morallov, som ser bort fra ægteskabets primære formål, som fortier synden, og som ikke fremhæver værdien af kyskhed både i og uden for ægteskabet, er dømt til at blive en pastoral fiasko. Fremfor alt risikerer den at fornægte det principielle grundlag for katolsk morallære.
Se artiklen i printvenlig version