Endnu en bog, som forholder sig kritisk til kardinal Walter Kaspers forslag om under visse betingelser at give fraskilte gengifte adgang til at modtage alterets sakramente, når at udkomme inden bispesynoden, hvor dette og en række andre emner skal drøftes. Den har meget sigende fået titlen ”Familiens evangelium” – præcis den samme titel, som kardinal Kasper valgte til sit indlæg på det forberedende møde den 20.-21. februar i år. Indlægget blev mod forventning offentliggjort i sin fulde ordlyd den 1. marts i det italienske dagblad Il foglio og udløste snart efter en åbenlys strid i medierne mellem kardinalerne – en strid, som den italienske vatikanist Andrea Tornielli for nylig har betegnet som ”hidtil uset”.
Læs også: Sidste forpostfægtninger inden synoden (som altså viste sig ikke at være de sidste…)
”Familiens evangelium” udgives af professorerne Stephan Kampowski og José Perez Soba ved Det pavelige Institut Johannes Paul 2., et institut under Lateran-universitetet, der fortrinsvis beskæftiger sig med emner relateret til ægteskab of familie. Forordet til bogen er skrevet af den australske kardinal George Pell, som for nylig er udnævnt som den øverst ansvarlige for Vatikanets økonomi. Her giver han udtryk for det synspunkt, at man bør komme skuffede og vrede reaktioner i forkøbet ved ærligt at melde ud, at det ikke er muligt at ændre Kirkens lære og derfor heller ikke dens pastorale praksis på dette område.
Læs kardinal Pells forord i dansk oversættelse her
Ud over denne udgivelse skal det nævnes, at det teologiske tidsskrift Communio i sit seneste nummer bringer artikler af endnu to højt placerede kardinaler: Canadas primas kardinal Marc Ouellet, ærkebiskop af Québec, og ærkebiskoppen af Milano Angelo Scola, som begge var på tale som kandidater ved det sidste pavevalg.
Kardinal Angelo Scola. Foto: Shutterstock
Kardinal Scola giver i sin artikel udtryk for, at den aktuelle krise, der ytrer sig ved, at mange katolikker har vanskeligt ved at forstå og affinde sig med Kirkens lære om ægteskab, seksualitet og familie, ikke blot kan overvindes gennem bedre oplysning om, hvad Kirken siger. Problemet, skriver han, stikker dybere. Det har sin rod i den voldsomme forandring, som menneskesynet – selve forståelsen af, hvad det vil sige at være menneske – har undergået i vor tid, ikke mindst når det drejer sig om synet på menneskets seksualitet, og denne forandring har således bidraget til at skabe forvirring og usikkerhed blandt de troende. I sin mest radikale form optræder den som en teori om, at vores identitet som mand eller kvinde er en social konstruktion eller slet og ret et valg, som den enkelte kan træffe efter forgodtbefindende. Om man er heteroseksuel, homoseksuel, transseksuel – listen kan gøres meget længere – er i denne værdirelativistiske optik udelukkende et spørgsmål om et personligt valg, hvor det ene valg kan være lige så godt som det andet.
Specifikt om de fraskilte gengiftes situation understreger Scola behovet for, at Kirken i højere grad gør det klart, at dens vægring mod at lade gengifte modtage sakramentet ikke skal opfattes som en straf, men som en mulig vej tilbage til det fulde fællesskab med Kirken. De katolikker, der befinder sig i denne situation, er ligesom alle andre omfattet af kaldet til hellighed, og i det perspektiv kan et løfte om at leve i afholdenhed i det nye forhold være det rigtige – modsat en kirkelig accept, som reelt blot ville fastholde den pågældende i en uacceptabel situation.
Kardinal Ouellet afviser muligheden for, at fraskilte gengifte kan modtage kommunion. Foto: Wikimedia
Tilsvarende beskæftiger Kardinal Ouellet sig i sin artikel med den sekularisering, der har fundet sted i Vesten siden 1960’erne, og som har ført til et dramatisk skred i menneskesynet. Denne udvikling viser sig ikke kun på det personlige plan i forholdet mellem ægtefællerne, skriver han, men også i den lovgivning, som det er lykkedes lobbyister, der går ind for den fremherskende relativistiske mentalitet, at få gennemført i strid med traditionelle familieværdier.
Kernen i familiens evangelium er derimod enhed, troskab, frugtbarhed og uopløselighed. Ouellet henviser ligesom Scola de gengifte, som ikke kan modtage i den sakramentale kommunion, til at tage del i den åndelige kommunion som et tegn på, at de stadig hører til i det kirkelige fællesskab. De gengifte, siger han, er således ikke afskåret fra Guds nåde, men vidner -netop ved at afstå fra at modtage sakramentet af respekt for Kristus – om den absolutte troskab, Kristus viser ved ikke at opløse det første ægteskab trods parrets skibbrud. At ville modtage sakramentet for enhver pris ville være ensbetydende med at tvinge Gud til at deltage i et falsk vidnesbyrd… Det ville betyde, at man i ord, men ikke i gerning gik ind for ægteskabets uopløselighed og derved spredte forvirring i Guds folk – især blandt dem, som p.t. befinder sig i en vanskelig situation.
Se artiklen i printvenlig version