I et foredrag, som Kölns ærkebiskop, kardinal Rainer Maria Woelki, for nylig holdt under et møde i den såkaldte Ratzinger Schûlerkreis[1] kritiserede han utvetydigt tendenserne i de forhandlinger, der for tiden føres i den såkaldte “synodale vej” mellem de tyske biskoppper og “De tyske katolikkers Centralkomité”. Denne komité er en paraplyorganisation for alle tyske lægmandsbevægelser, som i længere tid har været domineret af såkaldt “progressive” katolikker.
Kardinal Woelki forholdt sig kritisk til blandt andet udtrykket Lebenswirklichkeiten (livets realiteter), der ofte bruges af dem, der taler for at ændre Kirkens lære med den begrundelse, at den ikke længere er relevant for nutidens katolikker. Hertil bemærkede Woelki, at svaret på de mange spørgsmål, der opstår som en følge af vores “virkelighed,” er, at denne virkelighed burde formes af Guds ord i stedet for af vores forståelse af Guds ord ud fra vores forståelse af virkeligheden.”
I den forbindelse pegede han på, at der i de synodale drøftelser hele tiden tales om at “videreudvikle” Kirkens lære. Men, replicerede han: Ifølge “Dei Verbum” og “Verbum Domini”[2] vil en sådan udvikling komme til at betyde, at det, som fra begyndelsen har været sandt, nu bliver genfortolket i vor tid – med andre ord, at Kirkens tradition kommer til at modsige sig selv ved at modsige den hidtidige forpligtende lære.
Kardinalen kritiserede især et dokument, der drejer sig om kvinders rolle i Kirken, hvor man indirekte agiterer for kvindelige præster ved at påstå, at Jesus ikke præsteviede nogen som helst. Hertil bemærker han, at han inden for sit foredrags rammer hverken kan nå at kommentere alle dokumentets ensidige citater og udeladelser eller gøre rede for, hvor omfattende dette emne i virkeligheden er.
Således nøjedes han med at konstatere, at traditionen er gledet i baggrunden i dokumentet og tilføjede, at, det derfor er nødvendigt at sige, at det bolværk traditionen udgør i Kirken ved at beskytte Bibelen mod at blive fortolket på henholdsvis en fundamentalistisk eller ideologisk måde, ikke er til stede.”
Woelki erklærede, at han var villig til at gå ind i en dialog vedrørende ”livets realiteter”, men at han ikke var villig til at gøre det på bekostning af Kirkens levende tradition. “Det forvrænger Guds ord. Det umuliggør dialogen med Gud”, sagde han.
Tilsvarende konstaterede biskop Rudolf Voderholzer i et nyligt interview, at “en hel stribe af fordringer fra medlemmerne af den synodale vej, som blev udpenslet i medierne, har givet anledning til højtflyvende forventninger. Men de er klart i strid med Kirkens lære og rummer derfor en risiko for et skisma.”
Kardinal Woelki advarede for nogle uger siden mod risikoen for at skabe en ”national” kirke: ”Det værste, der kan ske,” sagde han, vil være, at den synodale vej fører til splittelse og dermed til et brud på fællesskabet med Verdenskirken.”
[1] En privat klub, hvor tidligere elever af kardinal Ratzinger (senere pave Benedikt 16) mødes en gang om året for at drøfte teologiske anliggender
[2] Dei Verbum: Det Andet Vatikankoncils konstitution om Åbenbaringen – Verbum Domini: Pave Benedikt 16.’s apostoliske skrivelse om fortolkning af de bibelske skrifter.
Se artiklen i printvenlig version