Svaret på dette spørgsmål har vi strengt taget ikke fået endnu. En forudsætning for en endelig stillingtagen vil være, at pave Frans udtaler sig både klart og i officielle (forpligtende) vendinger om, hvordan de kontroversielle (og tvetydige) afsnit i Amoris laetitia helt præcist skal forstås og implementeres.
Det er i hvert fald der, sagen står lige nu, hvis man spørger kardinal Raymond Burke, som er tidligere præfekt for Den Apostoliske Signatura og således må anses for at være en autoritet i kirkeretlige spørgsmål.
I et interview med Catholic World Report blev han for nylig spurgt, om han var enig med hjælpebiskop Athanasius Schneider af Astana, Kasakhstan, som har udtalt, at Kirken befinder sig i et de facto skisma. Hertil svarede Burke: ”Der er en meget alvorlig splittelse i Kirken, som nødvendigvis må heles, fordi den grundlæggende drejer sig om Kirkens lære om tro og moral. Og hvis der ikke snart bliver skabt klarhed om disse spørgsmål, kan det udvikle sig til et formelt skisma.”
Altså: Vi er der ikke helt endnu, med det snerper derhenad.
Det afføder selvfølgelig endnu et spørgsmål fra intervieweren: Kan man ifølge kirkeretten erklære paven for skismatisk eller hæretisk?
Burke: ”Hvis en pave formelt fremsætter hæretiske udsagn, vil han i kraft af denne handling ophøre med at være pave. Det sker automatisk. Så ja, det kunne godt forekomme.”
Men hvad sker der så? spørger intervieweren videre. Hvem styrer så Kirken?
Burke: ”Der findes allerede regler, som skal følges, når en pave træder tilbage fra sit embede, således som det f.eks. skete, da pave Benedikt 16. abdicerede. Kirken blev fortsat ledet i tidsrummet mellem abdikationen og indsættelsen af pave Frans som ny pave.”
Hvem har så den fornødne kompetence til at erklære paven for at være hæretiker?
Burke: ”Det må nødvendigvis være medlemmer af kardinalskollegiet.”
På dette sted i interviewet understreger kardinal Burke igen, at han aldrig har sagt, at paven er hæretiker, og heller ikke, at han er tæt på at være det. Herefter bliver han spurgt, om det ikke netop er denne fare, Helligånden skulle beskytte os mod.
Burke: ”Helligånden er i Kirken. Helligånden våger altid over Kirken, inspirerer og styrker den. Men det forudsætter, at Kirkens medlemmer og i særdeleshed hierarkiet er åbne for Helligåndens tilskyndelser. Et er, at Helligånden er til stede iblandt os, noget andet er, at det er op til os at rette os efter Helligånden.”
Tidligere i interviewet svarer Burke på spørgsmålet om, hvorvidt der er bibelsk belæg for, at man kan irettesætte paven. Det klassiske skriftsted er her, siger Burke, Galaterbrevet 2, 11ff, hvor Paulus går i rette med Peter, fordi Peter siger et til konverterede jøder og noget andet til hedninger og således af konfliktskyhed viger tilbage for at at vidne om, hvad der faktisk er kristen tro.
Næste skridt i processen finder sted i 2017
Den formelle irettesættelse, som kardinal Burke har bebudet, såfremt pave Frans nægter at forholde sig til de fem spørgsmål i det åbne brev fra de fire kardinaler, vil formentlig foreligge allerede i løbet af januar. Det har kardinal Burke oplyst i et interview med LifeSiteNews, hvor han endvidere fortæller, at der vil blive tale om en kortfattet skrivelse, hvor de forvirrende udsagn i Amoris laetitia vil blive konfronteret med Kirkens konstante lære og praksis, som således vil stå som et korrektiv til Amoris laetitia.
En sådan irettesættelse, oplyser Burke, er ikke uden fortilfælde i Kirkens historie. I det 14. århundrede blev pave Johannes 22. således offentligt irettesat af kardinaler, biskopper og teologer efter at have hævdet, at de retfærdiges visio beatifica[1] først ville finde sted efter verdensdommen. Pave Johannes tilbagekaldte senere dette udsagn bl.a. under indtryk af et brev fra teologer ved Sorbonne, som på den ene side uforbeholdent erklærede, at de i alle forhold ville adlyde paven, mens de på den anden side gjorde ham opmærksom på, at hans lære var i strid med katolsk tro.
Men hvordan skal almindelige katolikker så forholde sig til den forvirring, som lige nu ser ud til at skulle vare en rum tid endnu, med mindre man da forestiller sig, at pave Frans vil følge sin forgænger Johannes 22.’s eksempel og skabe den fornødne klarhed om ægteskabets uopløselighed? Det spørgsmål svarer kardinal Burke således på:
”Jeg mener, at det vigtigste for os som katolikker simpelthen er påny at bekræfte, hvad Kirken altid har lært og praktiseret. Og vi har Den Katolske Kirkes Katekismus og andre pavelige dokumenter – f.eks. den hellige Johannes Paul 2.’s apostoliske skrivelse Familiaris consortio [Fællesskabet i familien] og hans rundskrivelse om moralen Veritatis splendor – vi har disse pålidelige fremstillinger af læren, og det er vigtigt, at vi udbreder kendskabet til dem og selv gør os bekendt med dem for simpelthen at kunne sige: Men dette er, hvad Kirken lærer – uanset hvad medierne eller andre påstår, eller endda uanset om en eller anden udtalelse fra paven tilsyneladende siger noget andet.”
[1] Visio beatifica: Den intuitive og umiddelbare beskuelse af Gud
Se artiklen i printvenlig version