Bispedømmet Roms generalvikar[1] kardinal Agostino Vallini har netop offentliggjort bispedømmets officielle retningslinjer for, hvordan Amoris laetitia skal fortolkes og implementeres – retningslinjer, som i det store og hele stemmer overens med de argentinske.
Se også: Amoris laetitia: Pave Frans bekender kulør
Paven har selv betegnet de to bispedømmer, Rom og Buenos Aires, som forbilledlige og dermed slået fast, i hvilken retning han ønsker udviklingen skal gå i fremtidens Kirke. For, som den erfarne vatikanist Sandro Magister bemærker: ”Det er utænkeligt, at generalvikaren i bispedømmet Rom ville offentliggøre disse retningslinjer, uden at indehaveren af bispedømmets øverste embede forinden havde læst og godkendt dem.”
De nye retningslinjer bringer imidlertid ikke nævneværdig klarhed over, hvordan tingene skal foregå i praksis. Hvad dette angår, er Vallinis retningslinjer lige så åbne for fortolkning som fodnoterne i Amoris laetitia. På den ene side afviser Vallini, at der fra nu af skal være vilkårlig adgang til sakramenterne for fraskilte gengifte og peger samtidig på den mulighed, at parterne vælger at leve i afholdenhed. På den anden side konstaterer han, ”at såfremt denne beslutning er vanskelig at føre ud i livet af hensyn til stabiliteten i det pågældende forhold, udelukker Amoris laetitia ikke muligheden for, at der kan gives adgang til bodens og eukaristiens sakramenter.”
Ifølge Vallini bør det i så tilfælde være op til skriftefaderen ”at påtage sig ansvaret over for Gud og for den bodfærdige og i den forbindelse henstille, at modtagelsen af sakramenterne sker på en diskret måde.”
I sin kommentar mere end antyder Sandro Magister, at dette vil kunne sætte yderligere fart i den udvikling, der ikke mindst i Europa har resulteret i en mildt sagt afslappet praksis med hensyn til modtagelse af sakramenterne. Handlinger, bemærker han, siger ofte langt mere end ord. Derfor er det ikke vanskeligt at forestille sig, at alle de forbehold og betingelser, kardinal Vallini og andre opstiller, kan blive omstødt eller slet og ret ignoreret i virkelighedens verden, således som det allerede er sket mange steder.
At der ikke er tale om en unødig bekymring, understreges ifølge Sandro Magister af, at der allerede er flere præster i bispedømmet Rom, der har besværet sig over, at de nye retningslinjer er for restriktive.
Den amerikanske præst John Zuhlsdorf kommenterer på sin blog Amoris laetitia’s og Vallinis overvejelser om, at det fraskilte og gengifte par af sjælesørgeren skal hjælpes og ledsages igennem en proces, hvor de bliver stadigt mere bevidst om deres egen situation. ”Men,” siger Zuhlsdorf, ”hvis de er gået ind i en proces sammen med en præst, der har hjulpet dem til at se deres egen situation i forhold til Kristus’ og hans Kirkes lære, så må de også vide, at det, de foretager sig, er forkert. De ved, at de har begået en alvorlig synd. De ved, at de ikke er i stand til at modtage sakramenterne. Er det ikke noget af det, præsten skal hjælpe dem til at forstå?”
Og han fortsætter: ”Jeg kan ikke se, hvordan man kan slippe uden om dette her. Der kan kun være to muligheder: 1) at de siger, at de ikke vil leve i afholdenhed som bror og søster, eller 2) at de siger, at de vil prøve at leve i afholdenhed som bror og søster. Hvis de siger, at de ikke vil, og efterfølgende heller ikke gør det, så kan de ikke gå til kommunion. Så må de ikke nærme sig sakramentet. Det ville være en dødssynd og en helligbrøde. Men hvis de modsat siger, at de vil prøve, virkelig prøve, hvis de skrifter deres synder og virkelig beslutter sig for at leve i afholdenhed, så vil de sandsynligvis kunne få adgang til at modtage kommunion – remoto scandalo – for så vidt som det ikke giver anledning til forargelse.”
Tyskland følger trop
Helt som forventet forlyder det allerede nu, at den tyske bispekonference vil bakke op om pavens linje. Ærkebiskoppen af Freiburg, Stephan Burger, har således for nylig meddelt, at han forventer, at bispekonferencen snart vil tillade kommunion for gengifte i hele Tyskland. Han tilføjer, at de tyske biskopper har set det som deres opgave at følge op på pave Frans’ nylige forklaringer og konkretisere dem yderligere.
Bispedømmet Freiburg har tidligere gjort sig bemærket ved at give fraskilte gengifte adgang til sakramenterne under visse betingelser – en praksis, som blev fordømt af Vatikanet i 1993 under Johannes Paul 2.’s pontifikat.
[1] Generalvikaren er biskoppens stedfortræder, i dette tilfælde for pave Frans, som er Roms biskop.
Se artiklen i printvenlig version