Af Torben Riis
Den amerikanske nonne Moder Angelica, grundlæggeren af USA’s største katolske TV-kanal, EWTN (Eternal World Television Network), døde påskedag, den 27. marts, 92 år gammel.
I dagene efter hendes død har det i den katolske verden ikke skortet på nekrologer, hvor man med rette fremhæver hende som en af de mest betydningsfulde skikkelser i 1980’ernes og 1990’ernes katolske Kirke i USA. Dengang lød der imidlertid ganske andre toner. Biskop Robert Barron minder i sin nekrolog om, at det hørte til god tone at omtale hende med nedladende overbærenhed. Hun var, mente man i toneangivende kredse, en grovkornet populist, en modstander af Andet Vatikankoncil og en ærkekonservativ kulturpessimist.
Men lad os begynde med begyndelsen. Moder Angelica blev født i 1923. Faderen forlod familien i hendes tidlige barndom, og hun voksede op hos sin mor under fattige forhold i Ohio, hvor hver dag var en kamp for blot at skaffe føden. I 1944 følte hun sig kaldet til at blive nonne og blev i 1945 optaget i den kontemplative clarisserorden grundlagt af den hellige Clara af Assisi og af Frans af Assisi i 1212. Her fik hun navnet Søster Mary Angelica af Bebudelsen. Sine evige løfter aflagde hun i 1953. Senere grundlagde hun en ny gren af ordenen, som fik navnet Vor Frue af Englenes Kloster. Den blev endeligt anerkendt i 1962.
Samme år tog hun initiativet til en række diskussionsmøder om den katolske tro i de lokale menigheder. Biskoppen, som havde blik for hendes særlige evne til at kommunikere med almindelige mennesker, opmuntrede hende til at fortsætte. På YouTube ligger der adskillige klip fra Moder Angelicas talk-show ”Mothers Corner”, som giver et indtryk af hendes personlige stil og særlige karismer.
Næste skridt var, at hun fik sit eget radioprogram søndag morgen. Sin første bog udsendte hun i 1972. Sidst i 1970’erne begyndte hun at udsende sine taler på TV, og i 1981 grundlagde hun så EWTN, som i begyndelsen sendte fra en ombygget garage på klosterets grund.
Det blev en eksempelløs succes – til almindelig fortrydelse for de ”progressive” biskopper, som hverken brød sig om indholdet i hendes udsendelser (hun veg ikke tilbage for at kritisere dem med navns nævnelse) eller om hendes ligefremme og til tider bramfri facon. Som et modspil til EWTN forsøgte de at etablere deres egen TV-kanal, et initiativ, som – trods de betydelige både økonomiske og personalemæssige ressourcer, de var i stand til at investere i projektet – faldt ynkeligt til jorden.
EWTN derimod sender i dag i alle døgnets timer til over 264 millioner seere i 144 lande og beskæftiger lige ved 400 medarbejdere. EWTN sender endvidere radioprogrammer til hele verden og står ligeledes bag websites som National Catholic Register og Catholic News Agency.
Opgøret med den ”liberale” Kirke
Modsætningsforholdet mellem Moder Angelica og det ”progressive” kirkelige establishment kulminerede i 1993 under pave Johannes Paul 2.’s rundrejse i USA i anledning af afholdelsen af World Youth Day i Denver. EWTN dækkede hele programmet, som også bød på en mimet opførelse af korsvejen, hvor rollen som Kristus blev udført af en kvinde. Dette – sammenholdt med, at en række biskopper åbenlyst havde opfordret paven til at tillade vielse af kvindelige præster – lod Moder Angelica ikke gå upåtalt hen. I en 25 minutters udsendelse den 14. august rettede hun et frontalt angreb mod de ”liberale aktivister” inden for den katolske Kirke, som hun anklagede for at have forvansket Andet Vatikankoncils dokumenter og således undergravet almindelige katolikkers tro.
Her en række uddrag, som efterfølgende blev bragt i The Catholic World Report:
”Hvis vi lader dette her passere, kommer vi til at opleve det igen og igen og igen… Det har været deres plan i alle disse år, hvor vores Kirke i dette land bogstavelig talt er blevet taget fra os.
Jeg er træt af enneagrammer[1]. Jeg er træt af jeres magi. Jeg er træt af hele tiden at blive trukket rundt i manegen. Jeg er træt af jeres tvetydige sprogbrug, som forsøger at tilsløre, at Guds Søn er en mand. Jeg er træt af jeres narrestreger. Jeg er træt af jeres bedrag. Jeg er bare så træt af alle jer i den liberale kirke i Amerika.
I har i virkeligheden ikke nogen Gud. I respekterer ingen dogmer, ingen lære, ingen autoritet.
I tror ikke på eukaristien. I tror ikke på den uplettede undfangelse. I tror ikke på jomfrufødslen. I tror ikke på, at Jomfru Marias forbøn hjælper noget. I tror ikke på det religiøse liv. I tror ikke på, at man kan være Kristi brud.
I er syge.
I fylder børnene med jeres vranglære. Jeres religionsundervisning er komplet udvandet…
I har bidraget til at gøre denne nation hedensk.
I bygger ikke op, I bryder ned. Det kan jeg ikke finde mig i længere. Vi har forholdt os passive alt for længe.
I har ikke ret til at tvinge jeres sandhed – eller mangel på samme – ned i halsen på alle og enhver.
I hører til dem, der siger: ”Jeg vil ikke tjene.”
Hør, Angelica, nu er du vist ved at blive hidsig. Nej! Jeg er bare træt af jeres konstante forsøg på at presse jeres anti-Gud, jeres anti-katolske og hedenske levevis ind i den katolske Kirke.
Lev som I vil. Udlev jeres falskhed og jeres løgne. Og lad os andre være i fred.”
Den moderne krise
Kardinal George Pell celebrerede den 1. april – samtidig med at Moder Angelica blev stedt til hvile i Alabama – en sjælemesse i Vatikanet for hende, hvor han i sin prædiken betegnede det ovennævnte ”tilintetgørende angreb” på de liberale biskopper og præster i 1993 som på den ene side ”i allerhøjeste grad uforsigtigt”, men ikke desto mindre som ”et uforligneligt vidnesbyrd om den Kristus, som vi følger”. ”Gud være lovet for, at hun talte på den måde,” sagde han. ”Når jeg læser det igen, husker jeg, hvordan jeg dengang tænkte: Ja, hvor har hun dog ret”.
At det var på sin plads at sige fra over for de nedbrydende kræfter inden for Kirken, bekræftede Pell med en konstatering af, at hun formåede at begrænse konsekvenserne af den katastrofekurs, som truede Kirken i USA med tilintetgørelse. At situationen virkelig var alvorlig og for så vidt stadig er det, kan man finde belæg for i den officielle kirkestatistik, hvor man fortsat kan notere tilbagegang på snart sagt alle områder. Eksempelvis var der i 1967 60.000 præster i USA, i 2012 40.000. I 1964 var der 180.000 ordensøstre, i 2012 55.000, i 1967 var der 60.000 præstestuderende, i 2012 18.000 …
De sidste år
Moder Angelica var plaget af sygdom det meste af sit liv. I år 2000 overlod hun ledelsen af EWTN til en bestyrelse af lægfolk, og året efter blev hun ramt af et slagtilfælde, hvis følger hun måtte leve med i de sidste 15 år af sit liv. Selv betragtede hun disse prøvelser som et middel til åndelig vækst. For nogle år siden sagde hun til en af sine søstre, at de skulle tage alle midler i brug for at holde hende i live, hvis hendes tilstand blev yderligere forværret – ikke fordi hun klyngede sig til livet, men ”fordi jeg på den måde vil kunne lide endnu en dag af kærlighed til Gud.”
Hvad der var drivkraften bag Moder Angelicas offentlige virke som apologet, udtrykte hun på denne måde: ”Jeg er ikke bange for, at noget ikke skal lykkes for mig… men rædselsslagen ved tanken om, at Herren, når jeg dør, skal sige til mig: ”Angelica, se blot her, hvad du kunne have gjort, hvis du havde haft større tiltro til mig.”
[1] enneagram: en religiøs-mystisk typologi, som rubricerer mennesker i ni forskellige kategorier efter deres egenskaber. Bruges bl.a. i nyere management-teori.
Se artiklen i printvenlig version