FN-bureaukratiet har endnu engang gjort et forsøg på at få abort anerkendt som en menneskeret. Det skete, da FN’s Komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (UNECESCR) den 8. marts udsendte en såkaldt General Comment, der forsøger at give det udseende af, at der findes en ”ret til abort” med hjemmel i international ret, og at det derfor kan sidestilles med tortur at nægte en kvinde adgang til få foretaget en abort.
Det er selvfølgelig ikke noget tilfælde, at General Comment 22 blev offentliggjort den 8. marts, som er Kvindernes internationale kampdag, og det er i øvrigt heller ikke første gang, at UNECESCR forsøger at få et lignende dokument bugseret gennem FN-systemet. Sidste gang var i 2010, hvor man imidlertid måtte trække dokumentet tilbage efter højlydte protester fra Pro Life-organisationer samt en række medlemslande.
”De protester, der dengang blev indgivet, står stadig ved magt,” konstaterede Patrick Buckley fra den britiske Pro Life-organisation SPUC straks efter dokumentets offentliggørelse og tilføjede, at den bindende traktat, som det er UNECESCR’s opgave at stå vagt om, intet nævner om ”seksuel og reproduktiv sundhed.”
”Der findes,” sagde han, ”ingen ret til abort i denne eller nogen anden FN-traktat.”
Derimod er retten til livet sikret i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, hvor det i artikel 3 hedder, at ”enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.”
Stephano Gennarini, Center for Family and Human Right’s juridiske ekspert, var også straks ude med en kommentar, hvor han slog fast, at Comment 22 om seksuelle og reproduktive rettigheder ”hverken er bindende eller autoritativ alene af den grund, at FN-komiteer ikke kan udtale sig autoritativt.” Men, fortsatte han, ”problemet er, at der er en international abortlobby bestående af International Planned Parenthood og Center for Reproductive Rights plus en række økonomisk velpolstrede organisationer, som understøtter de påstået uafhængige Genève-eksperters vurderinger og fremlægger dem, som om de var det sidste og afgørende ord i fortolkningen af traktaterne.”
Men sådan er det ikke, fortsatte han. ”FN-traktaterne om menneskerettigheder, nærmere bestemt ”Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder” og ”Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder” er de to vigtigste traktater om menneskerettigheder, som begge bygger på FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og sammen med denne erklæring udgør et internationalt forpligtende kodeks.”
Rygtet vil vide, at også Komiteen for Menneskerettigheder er i færd med at udarbejde et lignende dokument, der skal give det udseende af, at abort er en menneskeret. I den situation, understreger både Buckley og Gennarini, er det bydende nødvendigt, at Pro Life-medlemslandene imødegår FN-bureaukratiets taktiske manøvrer, som vil påtvinge verdenssamfundet fri abort og ”ikke ønsker, at medlemslandene skal have noget at sige i den sammenhæng.”
Se artiklen i printvenlig version