En mirakuløs helbredelse i december 2008 har nu banet vejen for, at Moder Teresa kan blive helgenkåret i løbet af 2016 – formentlig den 4. september, dagen før hendes dødsdag i 1997. Pave Frans gav fredag den 11. december sit samtykke til, at den erklæring, der forelå fra Kongregationen for Hellig- og Saligkåringsprocesser, kunne offentliggøres.
Heri fastslår de lægelige eksperter, at der er tale om en – set med videnskabens øjne – uforklarlig helbredelse, mens Kongregationens teologiske eksperter finder det godtgjort, at helbredelsen er sket efter en klar og utvetydig påkaldelse af Moder Teresa, som blev saligkåret i 2003.
Den 35-årige brasilianer Marcilio Haddad Andrino blev i december 2008 indlagt på hospitalet, hvor man konstaterede, at han havde kræftsvulster otte steder i hjernen. Nogle dage efter indlæggelsen gik patienten i coma, hvorefter lægerne besluttede sig for straks at operere. Andrinos kone, Fernanda, gik til sin sognepræst, da hans tilstand blev forværret. Han opfordrede hende til at blive ved med at bede og til at påkalde Moder Teresa. Aftenen før Andrino skulle opereres, tog Fernanda sammen med sognepræsten ind på hospitalet. Præsten gav Andrino de syges salvelse, og sammen lagde de et relikvie fra Moder Teresa og et billede af hende ved siden af hans hoved.
Da Andrino den følgende morgen – stadig i en tilstand af coma – blev kørt ind på operationsstuen, åbnede han pludselig til alles forbløffelse øjnene og spurgte, hvad han skulle der. Da han virkede fuldt bevidst, besluttede kirurgen, professor Cabral, sig for at udsætte operationen for at foretage endnu en CT-scanning. Den viste, at 70 pct. af svulsterne var forsvundet, og nogle få dage senere var de fuldstændigt forsvundet. Der var end ikke spor af, at de havde været der, ligesom Andrino heller ikke har haft nogen former for mén efter sin sygdom.
Lægerne forklarer, at overlevelsesprocenten for en så fremskreden sygdom som denne bogstavelig talt er lig nul og under alle omstændigheder vil kræve et kirurgisk indgreb. En helbredelse ville i givet fald også have strakt sig over et betydeligt længere tidsrum – ikke kun de ti dage, der gik fra den planlagte operationsdag, til Andrino blev udskrevet fra hospitalet – og uundgåeligt have resulteret i eftervirkninger. Der er således ingen ”naturlig” forklaring og heller intet fortilfælde på et sådant forløb.
Moder Teresa, som formelt kaldes den salige Teresa af Calcutta, var uden sammenligning den mest ikoniske katolik i det 20. århundrede. Hun grundlagde i 1950 ordenen ”Kærlighedens Missionærer,” som i dag tæller 4.500 søstre i mange forskellige lande, også i Danmark. I 1979 modtog hun Nobels Fredspris for sin enestående indsats for de syge og fattige i Calcuttas trøstesløse slum, men var uagtet de mange hædersbevisninger ”et modsigelsens tegn” – ikke mindst på grund af sit uforfærdede forsvar for de ufødte børn. Abort betegnede hun således som den største trussel mod freden i dag. ”Hvis en mor kan dræbe sit eget barn,” sagde hun i sin Nobel-tale, ”hvad forhindrer så, at du og jeg kan slå hinanden ihjel? Ingenting.”
Se artiklen i printvenlig version