Formanden for den tyske bispekonference og en af pavens nærmeste rådgivere, kardinal Reinhard Marx, er kommet i søgelyset i forbindelse med en ti år gammel misbrugssag.
Kardinal Marx var biskop i Trier i 2006, da en af hans sognepræster kom under anklage for at have misbrugt en femtenårig dreng seksuelt. Præsten slap på et hængende hår for at blive tiltalt for denne forbrydelse på grund af en forældelsesfrist, men ikke desto mindre undlod bispedømmet under Marx’ ledelse at tage initiativ til at fjerne præsten fra hans embede.
Senere, i 2013 og 2015, blev der rejst to nye sager mod den nu pensionerede præst, men først da den nuværende biskop af Trier tidligere på året rekvirerede de officielle dokumenter om sagerne fra myndighederne, fik præsten forbud mod at læse messe og have kontakt til børn og unge.
En talsmand for kardinal Marx har forklaret, at Marx på daværende tidspunkt fulgte de gældende retningslinjer for sager af denne art[1]. Alligevel er det belastende for ham, at han – efter at sagen var blevet henlagt af myndighederne – ikke foretog sig noget som helst. Han kunne, som den tyske radiostation Saarländischer Rundfunk har påpeget, have skaffet sig en udskrift af retsprotokollerne, hvoraf det fremgik, at præsten under afhøringerne havde aflagt en delvis tilståelse.
På baggrund af denne viden kunne Marx have suspenderet præsten og indledt en tjenstlig sag mod ham og dermed også have forebygget yderligere misbrug. Der findes nemlig ikke i kirkeretten nogen forældelsesfrist i misbrugssager.
Endnu en sag fra 2011 er dukket op, hvor det ser ud til, at Marx – denne gang som ærkebiskop af München – har spillet en tvivlsom rolle. Her anklages han for ikke at have informeret en katolsk skole i Bayern om, at en af deres lærere havde en dom for seksuelt misbrug. Først flere måneder efter at Marx havde fået denne oplysning og selv havde talt med offeret for forbrydelsen, underrettede man skolen, som da også straks suspenderede læreren.
Endnu er der ikke fra officiel kirkelig side indledt nogen undersøgelse af kardinal Marx’ embedsførelse, men en forening af misbrugsofre i Trier har opfordret til, at der under alle omstændigheder iværksættes en uvildig – af Kirken uafhængig – undersøgelse af den førstnævnte sag.
Pave Frans har senest under sit besøg i USA i september 2015 i stærke vendinger fordømt præsters seksuelle overgreb mod børn og unge og højtideligt lovet, at de skyldige vil blive draget til ansvar.
Om det også gælder pavens gode venner og nærmeste medarbejdere, har han imidlertid selv ved flere lejligheder skabt tvivl om. Den belgiske nu pensionerede kardinal Godfried Daneels var således blandt de indbudte æresgæster på familiesynoden – på trods af, at han angiveligt havde ”overtalt” et offer for sexmisbrug til ikke at rejse anklage mod gerningsmanden, offerets egen onkel, biskop Roger Vangheluwe af Brügge. Daneels havde i årevis modtaget klager vedrørende biskoppens seksuelle overgreb uden at reagere på dem.
Hertil kommer sagen om den chilenske biskop Juan Barros, som Frans selv havde udnævnt, og som han gav sin fulde opbakning på trods af flere vidnesbyrd om, at Barros ikke blot havde dækket over sin tidligere mentor Fernando Karaminas seksuelle overgreb mod mindreårige, men i visse tilfælde også personligt overværet dem. Fernando blev i 2011 fundet skyldig i seksuelle overgreb af Vatikanet og lever nu i isolation i et kloster i Chile.
Omkring 30 præster fra det chilenske bispedømme, over 1300 lægfolk og 51 parlamentsmedlemmer skrev til paven for at få ham til at ændre sin beslutning om at udnævne Barros, men forgæves. Pave Frans fastholdt, at der ikke forelå tilstrækkelige beviser mod ham, og at der blot var tale om politisk motiverede anklager.”
Fem medlemmer af den kommission, pave Frans selv havde nedsat for at forebygge fremtidige pædofiliskandaler, gav imidlertid udtryk for ”bekymring og undren” over, at han insisterede på at indsætte Barros som biskop på trods af anklagerne mod ham. ”Vatikanet tilsidesætter børns sikkerhed ved at overlade dem i hænderne på en biskop, som har givet anledning til alvorlige bekymringer,” lød Marie Collins’ kommentar til Associated Press. Hun er det eneste medlem af kommissionen, som selv har været udsat for seksuelle misbrug begået af en præst og har i en årrække været aktiv i kampen for at beskytte børn mod seksuelle overgreb, blandt andet som rådgiver for ærkebispedømmet Dublin.
Hvordan paven vil håndtere den aktuelle sag om sin nære ven og rådgiver kardinal Marx’ embedsførelse, vil kunne give endnu et fingerpeg om, hvor langt han er villig til at gå for at drage skyldige såvel som medskyldige i sex-overgreb mod børn og unge til ansvar for deres gerninger.
[1] Retningslinjerne blev strammet op i 2010 og 2013. Her præciseres det, at de ansvarlige kirkelige myndigheder, i de tilfælde hvor en sag henlægges af myndighederne som forældet, har pligt til så vidt muligt at søge at få sagen belyst, såfremt der foreligger spor, der peger i retning af seksuelle misbrug af mindreårige eller voksne.
Se artiklen i printvenlig version