Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.
Dwight Longenecker er tidligere anglikansk , nu katolsk præst, forfatter til 15 bøger og et væld af artikler i forskellige medier i USA og UK. I sin seneste bog[1] har han sat sig for at undersøge, om den bibelske beretning om vismændene (Matt 2, 1-12), som bringer kostbare gaver til Jesusbarnet, er en virkelig begivenhed eller blot en from legende, sådan som et flertal af vor tids eksegeter har givet udtryk for.
Hvilken konklusion han selv er kommet til, fortæller han om i en artikel i LifeSiteNews den 12. december i år, hvor han indledningsvis med slet dulgt ironi bemærker, at han, ”eftersom han ikke havde en akademisk karriere at være bekymret for, fandt, at det kunne være interessant at undersøge, om der skulle være et historisk belæg for den bibelske fortælling.”
Det var der faktisk, siger han. Efter at have pløjet sig igennem det omfattende kildemateriale , konstaterede han, at de historiske kendsgerninger stemmer fint overens med Matthæus’ beretning: ”Jeg dykkede ned i geografien, arkæologien og religionen og kulturen i Romerriget i tiden for Jesu fødsel og var forbløffet over at finde en plausibel forklaring på, hvem de vise mænd var, hvor de kom fra, og hvorfor de drog af sted for at hylde jødernes nyfødte konge.”
De vise mænd, siger Longenecker, var diplomater, udsendinge fra det arabiske folk nabatæernes konge, Aretas 4., som – set fra sin berømte hovedstad Petra – havde al mulig grund til at cementere sit gode forhold til Herodes den Store. De gaver, de bragte med sig, var diplomatiske gaver typiske for et arabisk kongerige.
”Disse og mange andre detaljer,” fortsætter han, ”kom for en dag, da jeg dykkede ned i de historiske kilder. Naturligvis undrede jeg mig over, hvorfor der ikke var andre, der havde forsket i disse ting før, og svaret var interessant nok, at de skeptiske bibelforskere gik ud fra, at beretningen var ren fiktion. Som allerede antydet var det at rejse tvivl om denne antagelse et tabu i akademiske kredse. Derfor var der ingen, der gjorde ”detektivarbejdet”. Det forekom dem lige så meningsløst som at foretage en undersøgelse med henblik på at finde frem til den historiske Peter Pan.”
Derfor, konstaterer Longenecker, har de troende stillet sig tilfreds med de traditionelle forklaringer om, at de vise mænd var mystiske stjernekiggere fra Persien eller Indien eller Afrika, som fulgte en fortryllet stjerne hen over ørkenens sand. Og fordi de tog sådanne legender for gode varer, forsøgte heller ikke de at undersøge sagen nærmere.
Longenecker nævner endnu en grund til, at man ikke tidligere har kunnet fastslå vismændenes identitet. Nabatæernes kultur har længe været uden for historikernes af den simple grund, at de ikke efterlod sig noget skriftligt. Først i de seneste 50-60 år har man ved brug af moderne avancerede teknikker inden for arkæologi og arkæoastronomi fået mere at vide om dette mystiske ørkenrige.
Men hvorfor er det så vigtigt at få at vide, hvem de vise mænd fra Østerland var? Det er det, konkluderer Longenecker, fordi langt de fleste rubricerer beretningen om Jesu fødsel sammen med andre henrivende julehistorier: ”Lad os bare se det i øjnene. Hyrder der hører engle synge, og mystiske troldmænd, der følger en fortryllet stjerne, passer fint sammen med talende snemænd, julemanden og nisserne, en magisk slæde med flyvende rensdyr, der suser hen over nattehimlen, tryllestøv, tindrende lys og magi.
Ved derimod at føre beretningen om vismændene tilbage til de støvede historiske kendsgerninger om oldtidens Mellemøsten bliver vi mindet om, at de bibelske fortællinger ikke er ren fiktion, søde søndagsskolehistorier eller religiøse lignelser. Historiske kendsgerninger er vigtige, fordi sandheden er vigtig, og eftersom julen er den tid, hvor den evige sandhed påtog sig menneskeligt kød og trådte ind imenneskenes historie, er det vigtigt at forstå, hvem vismændene var.”
[1] Dwigth Longenecker: Mystery of the Magi – The Quest to identify the Three Wise Men.
Se artiklen i printvenlig version