I en tale til FN’s generalforsamling har Vatikanets statssekretær, kardinal Pietro Parolin, for nylig understreget, at forudsætningen for, at en udvikling med rette kan kaldes bæredygtig, er, at den bygger på en ”autentisk og ubetinget” respekt for livet.
Parolin citerede i denne forbindelse pave Frans, som i FN sidste år udtalte, at ”de søjler, som en nødvendig menneskelig udvikling hviler på, har et fælles fundament: retten til livet, som forudsætter, at vi anerkender en morallov, som er indskrevet i selve den menneskelige natur – en lov, som indbefatter den naturlige forskel på mand og kvinde og den ubetingede respekt for livet i alle dets faser og dimensioner.”
Udtalelsen faldt nogenlunde samtidig med, at en række pro life-ledere havde kritiseret Vatikanets beslutning om som helhed at støtte FN’s kontroversielle udviklingsmål, som blandt andet rummer en opfordring til at give alle ”adgang til seksuel og reproduktiv sundhed” – et udtryk, som i FN-administrationen står for prævention, abort og sterilisation.
Der har således på det seneste været rejst tvivl om Vatikanets holdning til dette spørgsmål – en tvivl, som har fået yderligere næring af en række udmeldinger fra autoritativ side, som mildt sagt har strittet i flere retninger. Pave Frans har selv ved en enkelt lejlighed karakteriseret udviklingsmålene i 2030-planen som ”et vigtigt håbets tegn”. Denne usikkerhed burde nu være manet i jorden med kardinal Parolins klare og utvetydige erklæring.