Præfekten for Troslærekongregationen, den spanske ærkebiskop Luis Ladaria Ferrer, var helt klar i mælet, da han den 29. maj i Vatikanstatens officielle avis Osservatore Romano slog fast, at kvindelige præster ifølge katolsk lære aldrig vil kunne komme på tale.
”Det giver anledning til alvorlig bekymring,” skrev han, ”at der i visse lande fortsat er røster, som sår tvivl om, hvorvidt denne lære er definitiv eller ej.”
I den forbindelse henviste han til pave Johannes Paul 2.’s apostolske skrivelse Ordinatio Sacerdotalis af 22. maj 1994, hvor paven skrev, at ”Kirken ikke har nogen som helst autoritet til at præstevie kvinder, og at denne afgørelse definitivt skal respekteres af alle troende i Kirken.”
Ikke desto mindre, forklarede Lataria, er der dem, der bliver ved med at påstå, at der ikke er tale om ufejlbart dokument, og at det derfor skulle være muligt for en senere pave eller et koncil at omstøde det.
Men, fortsatte han, at så tvivl om dette ”giver anledning til forvirring blandt de troende – ikke blot om ordinationens sakramente som en del af Kirkens gudgivne struktur, men også om, hvordan det ordinære læreembede ufejlbart kan forkynde Kirkens lære.”
”En lære, præciserede han, er ikke kun ufejlbar, når den højtideligt fremsættes ex cathedra af en pave eller et koncil, men også, når det ordinære læreembede, dvs. de enkelte biskopper i hele verden forkynder den i indbyrdes enighed og i enighed med paven.”
Det var, tilføjede han, netop det, Johannes Paul 2. gjorde. ”Han formulerede ikke et nyt dogme, men med den autoritet, han besad som Peters efterfølger, bekræftede han højtideligt – og tydeliggjorde for at fjerne enhver tvivl – det, som det ordinære og universelle lærembede gennem hele Kirkens historie har betragtet som en del af den åbenbarede og overleverede tro.”
Se artiklen i printvenlig version