Ved at gøre brug af den såkaldte nuclear option[1] lykkedes det omsider at få godkendt den 49-årige dommer Neil Gorsuchs kandidatur til den amerikanske Højesteret.
Udtrykket nuclear option er dannet i analogi med nuclear weapons (kernevåben) – altså om et middel, man kun tager i brug som en sidste udvej. Det er da også kun blevet taget i anvendelse én gang tidligere, nærmere bestemt i 2013, hvor demokraterne brugte det til at få godkendt – set med republikanske øjne – kontroversielle udnævnelser af regeringsmedlemmer og føderale dommere.
Alle republikanske senatorer (undtagen én, som var fraværende) stemte for Gorsuch, som imidlertid også fik støtte fra tre demokrater.
Når det demokratiske mindretal i Senatet til det sidste forsøgte at forhindre valget af Gorsuch, skyldtes det ikke, at der kunne rejses tvivl om hans kvalifikationer, men at man var bekymret for hans ståsted med hensyn til fri abort. Det kan der være god grund til. Gorsuch har i sin hidtidige karriere som dommer i flere sager stemt imod Obama-administrationens forsøg på at tvinge arbejdsgivere til at finansiere deres ansattes forbrug af prævention og abort i forbindelse med implementeringen af ”Obamacare”. Det peger klart i retning af, at han ikke just sympatiserer med abortindustrien.
Under høringerne styrede Gorsuch da også behændigt uden om adskillige forsøg på at fremtvinge en ”blottelse” i abortspørgsmålet, der kunne have tjent som begrundelse for at afvise hans kandidatur. Demokraterne var således ikke i tvivl om, hvad de skulle gå efter – ikke mindst i lyset af forhistorien, hvor det inden præsidentvalget lykkedes det republikanske flertal i Senatet at udskyde beslutningen om, hvem der skulle efterfølge dommer Antonin Scalia, til efter præsidentvalget. Dette for at forhindre Obama i at få den abortvenlige dommer, Merrick Garland, nomineret.
[1] En parlamentarisk procedure, der gør det muligt at ophæve reglen om, at en beslutning i Senatet skal vedtages med et flertal på 60 ud af de i alt 100 stemmer. Det kræver kun et almindeligt flertal at ophæve reglen. Det skete i dette tilfælde den 6. april, hvor Senatets republikanske formand Mitch McConnell satte det til afstemning. Resultatet var som forventet, at det blev vedtaget med stemmerne 52-48. Herefter var vejen banet for, at det republikanske flertal kunne få bekræftet Gorsuchs kanditatur.
Se artiklen i printvenlig version