Topmødet: Store ord, men meget få konkrete initiativer
Kommentarer lukket til Topmødet: Store ord, men meget få konkrete initiativer 1278 27 februar, 2019 Nyheder februar 27, 2019 Indlæg af

Topmødet: Store ord, men meget få konkrete initiativer

I sin åbningstale den 21. februar på topmødet om ”Beskyttelse af mindreårige i Kirken” sagde pave Frans følgende til de omkring 190 deltagende biskopper og prælater: ”Guds hellige folk ser hen til os og forventer fra vor side ikke blot ligefremme og forudsigelige fordømmelser, men at vi iværksætter konkrete og effektive forholdsregler. Vi må nødvendigvis gå konkret til værks.”

Ikke desto mindre var adskillige iagttagere og ikke mindst de ofre for misbrugene, som var mødt op i håbet om et kursskifte, ved mødets afslutning af den opfattelse, at det var det stik modsatte, der var sket. National Catholic Register gav således pavens afsluttende tale den 24. februar disse ord med på vejen: ”Denne tale vil af mange blive husket mindre for, hvad der blev sagt, end for, hvad der ikke blev sagt. På en kæmpestor international platform undlod paven at give ofrene en undskyldning. Ej heller kom han ind på  alle de dystre årsager til krisen”.

Hvad årsagerne angår, hentydes der her til, at paven og hans nærmeste medarbejdere under hele forløbet op til topmødet stædigt har fastholdt, at homoseksualitet ikke er en del af problemet. Herom skriver den garvede italienske vatikanist Sandro Magister: ”Ordet homoseksualitet forekom ikke i pavens åbningstale,  ikke i det oplæg med 21 punkter til eftertanke, som blev omdelt til deltagerne, og heller ikke i de indledende taler, der blev holdt af kardinal Luis Antonio G. Tagle, ærkebiskop Charles Scicluna og kardinal Rubén Salazar Gómez. Scicluna sagde derimod på en efterfølgende pressekonference, ”at det aldrig er legitimt at skære en kategori af personer over én kam. Homoseksualitet ”ikke er noget, der forud disponerer nogen til synd, som det kunne være tilfældet med ”seksuelt begær””. ”Dette,” bemærker Sandro Magister, ”på trods af, at hovedparten af de misbrug, der foreløbig er registreret, er begået mod unge eller meget unge mænd, som var forbi puberteten.”

Scicluna, tilføjer Sandro Magister, har reelt stået i spidsen for afviklingen af dette topmøde og er derfor den person, som p.t. med størst sandsynlighed udtrykker pave Frans’ synspunkter, efter at kardinal Sean P. O’Malley er blevet degraderet til en pro forma-post som leder af ”det pavelige Råd for beskyttelse af mindreårige”. Man har ligeledes, påpeger Sandro Magister, valgt totalt at ignorere en opfordring fra blandt andre[1] kardinalerne Walter Brandmüller og Raymond L. Burke til at bekæmpe ”homoseksualitetens svøbe” blandt Kirkens folk, som de beskriver som ”et symptom på et udbredt frafald fra Evangeliets sandhed”.

Ofrenes reaktion

Som nævnt var der blandt ofrene for misbrugene skuffelse over manglen på konkrete initiativer med henblik på at ”rydde op” i den øjeblikkelige kaotiske situation. Her skal blot nævnes Melanie Sakoda, som er medlem af bestyrelsen for SNAP (Survivor’s Network  of those Abused by Priests), som i et interview med Epoch Times, med beklagelse konstaterede, at topmødet undlod at placere et ansvar for overgrebene. ”Der er,” sagde hun, ”fortsat skyldige præster, som ikke er blevet fjernet fra deres embede. I mine øjne var det [topmødet] en fiasko. Endnu engang mødtes de og snakkede og snakkede. Men ord beskytter ikke børn. Kun handlinger beskytter børn, og handlinger er ikke det, vi ser i øjeblikket. Det var skuffende, men ikke uventet.”

Det skal i den forbindelse tilføjes, at pave Frans afslog at mødes med en gruppe misbrugsofre den 20. februar, som bl.a. talte repræsentanter for SNAP. ”Det viser klart, hvordan han prioriterer”, slutter Melanie, ”folk som os vil han ikke høre på. Han lytter kun til de ofre, som kysser hans hånd, og som vil være taknemmelige for selv de mindste smuler, han kaster ud til dem.”

Tilbage til Sandro Magister igen, som afsluttende minder om sagen mod den argentinske biskop Gustavo Oscar Zanchetta, som er en nær ven af pave Frans. Paven beskyttede ham på trods af, at der fra Kirken i Argentina var rejst anklager mod ham for seksuelle overgreb tilbage i 2015. Dette forhold blev bragt op på topmødets sidste pressekonference, men affærdiget af pave Frans med ordene: ”Vi har sat en undersøgelse i gang.”

Manglende troværdighed

”Det skal bemærkes,” tilføjer Sandro Magister, ”at Zanchetta-sagen ligesom sagen mod den nu afsatte kardinal Theodore McCarrick direkte belaster pave Frans, som aldrig har svaret på beskyldningerne om at have støttet og forfremmet dem begge på trods af, at han kendte til deres ugerninger. Dette kan ikke undgå at så tvivl om Frans’ troværdighed, når det drejer sig om at bekæmpe de seksuelle misbrug, herunder at forlange den ansvarlighed af biskopperne, den beredvillighed til at vedkende sig deres egne handlinger, som han selv unddrager sig.

Og han tilføjer: ”I USA er en ”lame duck” en præsident, som fortsat beklæder sit embede, men hvis magt er smuldret bort. Det er den risiko, der netop nu ser ud til at hænge som en mørk sky over pave Frans’ hoved.”

 

[1] Læs også: Kardinal Müller: Årsagen til misbrugsskandalerne skal findes i 60’ernes og 70’ernes slaphed