Afsløringerne af Planned Parenthood’s ulovlige transaktioner kan umiddelbart få vidtrækkende politiske konsekvenser, men det indblik, videooptagelserne har givet os i organisationens arbejdsmetoder og dermed i den herskende mentalitet på ledelsesgangen, giver i ligeså høj grad anledning til overvejelser om vor tids menneskesyn og moral.
Den amerikanske biskop James Conley er kendt for sit engagement i forsvaret for ”livets kultur.” Han har i årevis personligt bedt sammen med andre pro life-folk uden for abortklinikker, siddet i fængsel af samme grund og bedt for aborttilhængernes omvendelse – især for dem, der er direkte involveret i abortindustrien.
Betydningen af dette sidste aspekt – at bede for de mennesker, som dræber uskyldige ufødte børn – uddyber han i en kommentar i tidsskriftet First Things[1] med overskriften ”Bed for dem, der forfølger jer,” hvor han fremhæver den polske præst Maximilian Kolbes eksempel, som i 1941 døde martyrdøden i Auschwitz:
”I de fire måneder, fader Kolbe opholdt sig i lejren, blev han ligesom sine medfanger regelmæssigt slået. Han bad for sine fangevogtere og opfordrede sine medfanger til at gøre det samme. Han mindede dem om, at den samme ondskab, som nedbrød fangernes kroppe, var i færd med at nedbryde fangevogternes sjæle. Mange af fangevogterne var unge, mange var værnepligtige. Mange valgte frivilligt at begå grusomheder, som de derfor bar det fulde moralske ansvar for.
Men hver og en af dem, som pinte fader Kolbe, var et menneske, en udødelig sjæl, som var blevet forført, fanget i en fælde eller besat af den Ondes løgne.
Fader Kolbe bad for sine bødler. De var ikke hans fjender. Deres frelse var den belønning, han håbede at opnå ved at bringe et vidnesbyrd om hellig kærlighed, hellig martyrdød.”
Det samme synspunkt anlægger biskop Conley herefter på de personer fra Planned Parenthood, hvis kynisme er blevet udstillet på videoen: ”De mister fornemmelsen for hvad der er rigtig og forkert, de regner på, hvor meget de kan tjene på moralsk fordærv. Og alligevel er disse mennesker skabt til evigt liv og til at blive forenet med Kristus. Bag hver fordærvet handling er der en sjæl, som står i fare for at gå tabt for evigt.
Et menneske, som tror, at ondt er godt, vil ikke blive omvendt ved at få at vide, at det har overtrådt loven. En organisation, der ser det som sin opgave at slå ihjel, vil ikke dreje nøglen om, fordi den får et forklaringsproblem i forhold til offentligheden. Men disse afsløringer kan blive en katalysator for vores bønner. Kun nåden er i stand til at befri de hjerter, der er blevet indfanget af det ondes magt … Lad os bede for dem, som i ord og gerning støtter abortindustrien … Lad os bede for, at enhver af dem – gennem Jesus Kristus, som kom til verden som et ufødt barn – må genopdage menneskeslægtens værdighed, glæde og skønhed.”
Robert Barron, nyudnævnt hjælpebiskop af Los Angeles og internationalt kendt apologet, skriver i en artikel på den katolske nyhedsportal Zenit med titlen ”Guds død og tabet af menneskelig værdighed,” at det er let nok at få øje på og tage afstand fra ”disse kvinders moralske afstumpethed og den yderst frastødende måde, hvorpå de kombinerer voldelige handlinger med grådighed.” Men, tilføjer han, det er blot et enkelt udtryk for den vestlige kulturs stigende tilbøjelighed til at ”glemme” den menneskelige persons værdighed:
”Man behøver blot tænke på de over 58 mio. aborter, der – under lovens beskyttelse – er blevet udført i vores land siden Roe v. Wade[2] i 1973, eller på det stadigt stigende pres for at legalisere aktiv dødshjælp – i nogle europæiske lande endda for børn – eller på de meningsløse drab, der hver eneste nat begås i vore større byer. Tabstallene i min hjemby Chicago er typisk højere end dem, der registreres på slagmarken i Mellemøsten.”
Ifølge Barron kan alle disse drab henføres til det faktum, at vi har fortrængt Gud fra vores bevidsthed:
”I den klassiske vestlige opfattelse er den menneskelige persons værdighed en konsekvens og en funktion af den enkeltes status som Guds skabning. Netop fordi mennesket er skabt i Skaberens billede og lighed og i sidste ende bestemt for et evigt liv sammen med ham, er det i besiddelse af umistelige rettigheder.” Men, tilføjer han, ”når Gud forsvinder ud af billedet, sker det samme snart efter med menneskerettighederne, hvilket klart fremgår både i oldtiden og nyere tid. For Cicero, Aristoteles og Platon gjaldt det, at det kun var en kulturel elite, som nød godt af rettigheder og privilegier og værdighed, mens det store flertal i henhold til loven var henvist til et lavere niveau, nogle endda til at leve som slaver. Under de totalitære regimer i forrige århundrede, som hver især var karakteriseret af en aggressiv afvisning af Gud, blev millioner og atter millioner mennesker behandlet som noget nær skadedyr.”
Ifølge Barron kommer alle forsøg på basere menneskelig værdighed på andet end Gud til kort. Hvis man f.eks. siger, at værdigheden hænger sammen med bestemte egenskaber – intelligens, kreativitet, fantasi eller evnen til at knytte venskaber – følger heraf, at værdigheden forsvinder i det øjeblik, disse egenskaber svækkes eller helt forsvinder. Det samme sker, hvis man vil gøre værdigheden afhængig af andres følelser for en. Følelser er flygtige. Nazibødlernes følelser eller rettere mangel på samme er et af de eksempler Barron bruger for at understrege denne pointe. Han afslutter sin kommentar med disse ord:
”I de sidste 200 år har ateister højlydt påstået, at fornægtelse af Gud vil føre til menneskelig frihed. Jeg vil ufortrødent hævde det modsatte. I samme øjeblik mennesket bliver løsgjort fra Gud, bliver det reduceret til en ting blandt andre ting og dermed et muligt offer for de magtfulde og selvbevidstes manipulationer. For så vidt som folk stadig taler om det enkelte individs ukrænkelige værdighed, gør de det, uanset om de er klar over det eller ej, på et bibelsk grundlag. Hvis dette grundlag krakelerer – som det i stigende grad er tilfældet i dag – baner det vejen for en dødens kultur, ligeså sikkert som nat følger på dag. Hvis der ikke er nogen Gud, har mennesker ikke længere nogen absolut værdi – og hvorfor så ikke bytte ufødte børns organer til en lækker Lamborghini?”
[1] Hele teksten kan læses her: http://www.lincolndiocese.org/op-ed/bishop-s-column/3717-pray-for-those-who-persecute-you
[2] Navnet på den retssag, der blev ført for højesteret, og som resulterede i indførelse af fri abort i USA
Hele Robert Barrons tekst kan læses her: http://www.zenit.org/en/articles/forum-the-death-of-god-and-the-loss-of-human-dignity?utm_campaign=dailyhtml&utm_medium=email&utm_source=dispatch
Se artiklen i printvenlig version