Det er nu lidt over et år siden, Vatikanet underskrev en ”foreløbig” aftale med det kinesiske regime, som trods alle forsikringer fra Vatikanet har vist sig at være en katastrofe for de omkring 12 millioner troende katolikker i den såkaldte undergrundskirke. Status er, at forfølgelserne af de kristne – og ikke kun af de kristne, men også af muslimerne og andre religiøse grupper – kun er blevet værre siden da.
Lederen og grundlæggeren af hjælpeorganisationen Women’s Rights Without Frontiers, Reggie Littlejohn, offentliggjorde den 2. oktober i år en frontberetning på organisationens hjemmeside fra en kvindelig advokat i Kina, som tryglede hende om at bringe hendes råb om hjælp ud til offentligheden i den vestlige verden. Du kan læse hele artiklen på engelsk her:
Her følger et uddrag af den kinesiske advokats nødråb, hvor hun bl.a. sagde: ”Kære Reggie, jeg beder dig fortælle verden om de forfærdelige lidelser, kristne i Kina gennemgår. Der er sket en betydelig stramning af reglerne for religionsdyrkelsen i Kina, og regeringen har på det sidste intensiveret kontrollen med alle religioner, også kristendommen.
Udlændinge besøger Shanghai og bliver imponeret af velstanden og den moderne udvikling i landet. Men de ser ikke de grusomheder, der bliver begået mod de muslimske uigurer i ”genopdragelseslejrene” i Xinjiang. Og de ser heller ikke, hvordan de kristne ligeledes bliver forfulgt.
Fra mit arbejde som advokat har jeg fået indsigt i, hvordan retssystemet fungerer. Det kinesiske retssystem er ikke uafhængigt af regeringen. Der er ingen adskillelse som hos jer mellem den udøvende, lovgivende og dømmende magt. Alle domstole kontrolleres af regeringen. De er sat i verden for at føre dens politik ud i livet, ikke for at skaffe retfærdighed.
I retssalene blev jeg belært om, at kristendom er et ”opium for folket”, som er sat i verden for at forvirre kineserne og omstyrte regeringen. Regeringen og dens retssystem betragter kristendommen som en trussel og en fjende, som vil kunne destabilisere landet. Derfor gør de alt for at begrænse de kristnes antal.
Det samme gælder de andre religioner. Også tibetanske buddhister, muslimske uigurer og udøvere af Falun Gong udsættes til stadighed for forfølgelser. Alle religiøse mennesker betragtes som fjender af det kinesiske kommunistparti. Når partiet arresterer en præst, sigtes han for at true den nationale sikkerhed. Præsterne har ikke ret til advokatbistand, og hvis de alligevel finder en, der er villig til at føre deres sag, risikerer begge parter at blive korporligt afstraffet.
Mange af præsterne i de officielt anerkendte kirker er ikke troende. De arbejder for og er lønnet af regeringen. Det er en af grundene til, at mange kristne holder sig væk fra disse kirker.
Ny strammere lovgivning
Der er i Kina sket to meget store ændringer i lovgivningen vedrørende religiøs praksis. For det første har man med disse ændringer øget antallet af regeringsdepartementer, som har myndighed til at iværksætte forfølgelser af de troende, således at der nu er langt flere embedsmænd til at slå ned på kirker, der ikke er registreret, og det lægger et enorm pres på menighederne i disse kirker. Som følge af præsident Xis kampagne mod de troende, står kristne kinesere over for de mest omfattende forfølgelser siden kulturrevolutionen i i 1960’erne.[1]
Jeg kender til et eksempel, hvor nogle kristne kinesiske missionærer deltog i en kristen konference i Thailand. Det gjorde nogle kommunistiske spioner også, som tog billeder af deltagerne. Mange af dem blev arresteret, da de kom hjem.
Nogle af mine venner sad i deres egen dagligstue og så på en dokumentarfilm om demonstrationerne [også kaldet massakren] på Den Himmelske Freds Plads. De blev arresteret og er fortsat under bevogtning.
Slut med forsamlingsfrihed
For det andet har den nye lovgivning gjort det fuldstændig af med forsamlingsfriheden. Kirkerne har ikke umiddelbart lov til at tage imod forsamlinger. Hvis en gruppe troende samles til bøn uden at være registreret, betragtes det som en ulovlig handling. Før i tiden var sådanne møder ugleset af myndighederne, men teknisk set ikke ulovlige.
Under den nye lovgivning er huskirkerne i det område, hvor jeg bor, blevet stillet over for et umuligt valg. De må enten lade sig registrere eller opløse gruppen. Men hvis de vælger det sidste, medfører det, at alle deres prædikener og katekeser vil blive overvåget, hvortil kommer risikoen for, at deres telefoner vil blive aflyttet.
At være medlem af en huskirke i Kina er farligt. Hvis jeg f.eks. ledte en forbøn for kvinder i min egen dagligstue, kunne jeg blive arresteret og anklaget for at have begået en forbrydelse og i bedste fald blive idømt en større bøde. Men jeg kunne også blive fængslet, tortureret og dræbt, inden min sag kom for i retten.
Nogle tapre undergrundskirker mødes fortsat i hemmelighed. De er nødt til nærmest at hviske, når de synger deres salmer, og til konstant at skifte opholdssted for ikke at blive opdaget.”
Og hun slutter med denne konstatering: ”Aftalen mellem Kina og Vatikanet har haft forfærdelige konsekvenser for Kinas katolikker. Måske er Vatikanet ikke klar over, at katolikker er blevet fængslet og tortureret for deres tros skyld. Den kinesiske regering har opført sig umenneskeligt over for alle troende, også katolikkerne.”
Tidligere artikler: Kardinal Zen: Pavens aftale med Kina er et skridt på vejen til udslettelse af den virkelige Kirke i landet
Et forræderi mod Kinas katolikker
[1] Maos revolutionære projekt, som forårsagede kaos og hungersnød i befolkningen og derved kostede millioner af mennesker livet. Det var især mennesker med en højere uddannelse, som blev udrenset, forhånet og pint af de unge fanatiske rødgardister.
Se artiklen i printvenlig version