Siden offentliggørelsen af pave emeritus Benedikts og kardinal Robert Sarahs bog[1], hvor de to forfattere advarede mod en udvanding af præstecølibatet, således som Amazonas-synodens slutdokument synes at lægge op til, har luften svirret af rygter og fake news herunder grove beskyldninger rettet mod kardinal Sarah.
Således udsendte Benedikts private sekretær Georg Gänswein den 14. januar en erklæring, hvor han hævdede, at Benedikt ganske vist havde sendt en kort tekst til kardinal Sarah og givet ham lov til at bruge den efter behag, men at han ikke havde givet sit samtykke til at stå som medforfatter til bogen, og at han heller ikke havde set eller godkendt omslaget, hvor fotos af de to forfattere er anbragt side om side.
Afsluttende tilføjede Gänswein, at der efter hans opfattelse var tale om en misforståelse, som imidlertid ikke gav anledning til at rejse tvivl om, at Sarah havde handlet i god tro. Et, må man sige, noget besynderligt ræsonnement. Hvis Gänswein har ret i, at kardinal Sarah skulle have inddraget Benedikt i sit projekt uden at sikre sig hans tilladelse, kan der ikke være tale om en ”misforståelse”, men tværtimod om en bevidst handling, som klart overskrider alle skrevne og uskrevne etiske regler for publikationer, og som, dersom sagen blev bragt for en domstol, kunne føre til, at forlaget blev nødt til at kalde bogen tilbage.
Gänsweins udglattende bemærkning giver derimod god mening, hvis man læser den som et forsøg fra hans side på at gardere sig mod en injuriesag.
Andre såkaldt progressive medier var helt forventeligt ikke sene til at viderebefordre selve anklagen, der gik på, at det var lykkedes kardinal Sarah at manipulere den stakkels gamle pave emeritus. Det gav også god mening, for så vidt som det kunne stille bogen i et tvivlsomt lys og dermed demontere den tikkende bombe, der består i at bogen bidrager til at kaste lys over den helt uholdbare afgrund, der består mellem det forrige og det nuværende pontifikat.
Kardinal Sarah svarer igen
Kardinal Sarah tog til genmæle på Twitter, hvor han betegnede angrebene på hans personlige integritet som alvorlige injurier og samtidig lovede at fremlægge beviser på det tætte samarbejde mellem ham selv og Benedikt. Det skete umiddelbart efter, hvor han først gjorde rede for forløbet: ”Efter forskellige brevvekslinger vedrørende udarbejdelsen af bogen, fremsendte jeg til sidst den 19. november et manuskript, omslaget, en fælles indledning og konklusion, Benedikts 16.’s og min egen tekst. Den 25. november udtrykte pave emeritus sin store tilfredshed med teksterne og tilføjede: ’Jeg er for min del indforstået med, at teksten bliver offentliggjort i den form, De har planlagt’”.
Herefter fremlagde Sarah tre breve fra Benedikt. I de første to breve giver Benedikt en status over, hvor langt han er nået med sin del af teksterne. I det tredje brev skriver han: ”Af hele mit hjerte takker jeg Dem for den tekst, De har føjet til mit bidrag, og for alt det arbejde, De har gjort. Jeg var dybt rørt over, at De forstod mine sidste intentioner: Jeg havde faktisk skrevet 7 sider, hvor jeg gjorde rede for min teksts metodologi, og det glæder mig oprigtigt at sige, at De var i stand til at sige det væsentlige på en halv side, så jeg behøver ikke sende Dem de 7 sider.”
Og han slutter med disse bemærkninger: ”Efter min mening kan teksten offentliggøres i den form, De har planlagt. Jeg glæder mig til at se Dem, før de rejser tilbage til Deres eget land, og udtrykker mine bedste ønsker i anledning af Deres dobbelte jubilæum.”
Den 17. januar skrev kardinal Sarah på Twitter: ”På foranledning af de konstante, ækle og løgnagtige polemiske udfald, som har stået på hele denne uge vedrørende bogen ”Des profondeurs de nos cœurs” har jeg i aften besøgt pave emeritus Benedikt 16. Vi kunne begge bekræfte, at der er ikke er nogen misforståelse imellem os. Jeg gik derfra lykkelig og fuld af fred og fortrøstning oven på dette dejlige møde.”
[1] Læs også: Benedikt 16. og kardinal Sarah bryder tavsheden i ny bog om præstecølibatet
Se artiklen i printvenlig version