Som tidligere meddelt blev den østrigske filosof Josef Seifert for nylig fyret fra sit professorat i Granada af ærkebiskop Javier Martinez Fernández – angiveligt for at have udtalt sig kritisk om pave Frans’ postsynodale skrivelse Amoris laetitia.
Se Josef Seifert fyret fra sit professorat efter kritik af Amoris laetitia
Fyringen affødte umidddelbart skarpe reaktioner i det akademiske miljø og i de katolske medier, hvor fyringen ikke blot fordømmes som et overgreb mod Seifert, men også ses som et direkte angreb på den akademiske frihed. Blandt kritikerne finder man også den kendte amerikanske klummeskribent Ross Douthat, som i New York Times konstaterer, at inkvisitionen er på vej igen under Frans’ pontifikat.
Douthat, som hører hjemme på den ”liberale” fløj, tager ikke stilling for Seiferts synspunkter som sådan, men er til gengæld ikke blind for Frans’ direkte ansvar for den aktuelle polarisering i Kirken, som han beskriver som ”det uundgåelige resultat af pavens beslutninger om at pirke til spændingerne i Kirken og starte en ny borgerkrig for dernæst at kæmpe for den liberale fløj ved hjælp af tvetydige udsagn og uofficielle indgreb snarere end ved at tage de synlige magtmidler, der er forbundet med embedet, i brug.”
Det har, siger han, skabt to forskellige versioner af Kirkens lære: den, som står i bøgerne, og den, som paven giver udtryk for i kraft af det, han ser gennnem fingre med – to versioner, som katolikkerne efter behag kan forholde sig til.
Sagsanlægget
Josef Seifert besluttede ifølge websitet OnePeterFive at lægge sag an mod ærkebispedømmet for uberettiget fyring efter at have udtømt alle muligheder for en forhandlingsløsning. Under hele forløbet har ærkebiskop Fernández ikke eneste gang mødt Seifert eller på anden vis givet ham lejlighed til at forsvare sig mod anklagerne. Seifert har selv over for ærkebiskoppen skriftligt redegjort for, at hans artikel i det videnskabelige tidsskrift AEMAET er fuldstændig i overensstemmelse med pave Johannes Paul 2.’s rundskrivelser Familiaris consortio og Veritatis splendor samt med Kirkens 2000-årige morallære. Derfor, siger han, kan anklagerne mod ham for at skade det kirkelige fællesskab, skabe forvirring blandt de troende og så mistillid til paven ikke på nogen måde retfærdiggøres.
Seifert har endvidere i forsøget på at opnå et forlig tilbudt at afstå fra enhver form for erstatning og kun til gengæld krævet, at han fra officiel side bliver renset for anklagen om at være i opposition mod Kirken. Det tilbud er ikke blevet besvaret af ærkebiskoppen.