Den polske bispekonference har udsendt nye retningslinjer for, hvordan man konkret skal forholde sig til pave Frans’ postsynodale skrivelse Amoris laetitia (AL). Den fulde tekst er ikke blevet offentliggjort endnu, men den italienske avis La Nuova Bussola Quotidiana har bragt uddrag af den.
Heraf fremgår det, at katolikker, som har indgået et sakramentalt ægteskab, og som senere har indledt et nyt forhold – enten papirløst eller ved at lade sig vie borgerligt – befinder sig i en situation, som ”forhindrer dem i at modtage såvel bodens sakramente (syndsforladelse i forbindelse med skriftemålet) som den hellige kommunion (nadveren).”
Biskopperne giver også anvisninger på, hvorledes præsterne skal forholde sig til katolikker, der lever i sådanne forhold, der er i strid med Kirkens lære.
Når det drejer sig om ”papirløse” forhold eller borgerligt gifte, hvor der ikke foreligger ydre hindringer for, at de vil kunne gifte sig, er det præstens opgave tålmodigt at vejlede dem og forberede dem til at indgå et sakramentalt ægteskab – men i denne forberedende fase uden adgang til sakramenterne.
Katolikker, som har giftet sig igen, og som f.eks. af hensyn til børnene i det nye forhold ikke er i stand til at gøre sig fri af forholdet, kan – såfremt de oprigtigt angrer og beslutter sig for at afbryde det seksuelle samkvem med den nye partner – få tilladelse til at modtage sakramenterne.
Biskopperne underbygger disse retningslinjer med citater fra pave Johannes Paul 2.’s apostolske skrivelse Familiaris consortio (da: Fællesskabet i familien) , pave Benedikt 16.’s Sacramentum caritatis og Troslærekongregationens brev til biskopperne i 1994.
Retningslinjerne kommer et år efter offentliggørelsen af Amoris laetitia, som siden er blevet brugt af en række biskopper og bispekonferencer i f.eks. Argentina, Malta, Tyskland og Belgien til at udsende retningslinjer, der åbner for muligheden af at give fraskilte gengifte tilladelse til at modtage sakramenterne.
Med de polske biskoppers beslutning om at fastholde og præcisere den hidtidige praksis er det endnu engang blevet bekræftet, at Kirken i denne tid er truet af en indre splittelse, som vil kunne føre til et egentligt skisma. Det var også baggrunden for de fire kardinalers fem spørgsmål til paven, de såkaldte dubia, som er forblevet ubesvarede.
Se artiklen i printvenlig version