I 2010 udkom der på jesuitternes forlag Ignatius Press en samtalebog[1], hvor den daværende ærkebiskop og kardinal Jorge Mario Bergoglio diskuterer en række religiøse spørgsmål med den jødiske rabbi Abraham Skorka og herunder også kommer ind på pædofiliskandalerne.
Om dette spørgsmål siger Bergoglio bl.a., at seksuelle misbrug begået af præster ”aldrig er forekommet i mit bispedømme”. Men er det nu også i overensstemmelse med sandheden?
Det er der ikke meget, der tyder på, hvis man ellers kan stole på den dokumentar, som blev vist på tv-kanalen France 2 (programmet hedder Cash Investigation) i marts 2017. Du kan finde en engelsksproget udgave på
https://www.youtube.com/watch?reload=9&v=ngFG25SYQCs
Her bliver seks kvinder, der hævder at have været udsat for seksuelle overgreb fra præster i ærkebispedømmet Buenos Aires, interviewet. De fortæller, at de efterfølgende skrev til kardinal Jorge Bergoglio for at bede ham om hjælp, men at de aldrig modtog noget svar.
Indtil dato har pave Frans kun udtrykt sin beklagelse over Barros-sagen dels under indtryk af de voldsomme reaktioner, han blev mødt med i Chile, men nok så meget på grund af kardinal O’Malleys vidnesbyrd, der i realiteten ikke levnede ham andre muligheder. Han erkender at have begået ”alvorlige fejl”, men har til gengæld intet sagt om, hvad han har i sinde at gøre for at stille Barros og hans medskyldige til ansvar for deres ugerninger.
Se også: Status over situationen efter Viganò-erklæringen
Grassi-sagen
Den mest belastende sag fra pavens fortid (som også omtales i dokumentaren) er uden tvivl sagen mod den argentinske præst Julio César Grassi, der var vidt berømt for sit arbejde med fattige og forældreløse børn. Hans organisation ”Fundación Felices los Niños” omfattede 17 børnehjem over hele landet med i alt omkring 6.000 børn og unge. Selv havde han det daglige opsyn med et af børnehjemmene, der husede omkring 400. Som præst hørte han til i bispedømmet Morón, som var en del af kardinal Bergoglios ærkebispedømme og dermed underlagt hans autoritet.
Mens Bergoglio endnu befandt sig i Argentina som ærkebiskop, blev Grassi efter stribevis af klager sigtet for at have forgrebet sig på børn og unge i det børnehjem, han var leder af.
Men Grassi havde ikke i sinde at give op. Ved hjælp af over 20 advokater (som pave Frans i 2006 indrømmede, at den argentinske kirke betalte) forsøgte han i årevis at forhale sagen og opnå en frifindelse blandt andet ved (ulovligt) at lade sine advokater lægge direkte pres på ofrene. En af Grassis advokater blev således idømt fængsel for i to tilfælde at have udgivet sig for at være ofrenes advokat og forsøgt at overtale dem til at trække deres vidnesbyrd tilbage. Et af de ofre, hvis vidnesbyrd fik afgørende betydning for sagens udfald, kom under så hårdt pres, at han, mens sagen stod på, måtte søge tilflugt i et vidnebeskyttelsesprogram.
Dømt til 15 års fængsel
Sagen endte med, at Grassi i 2013 blev fundet skyldig og idømt fængsel i 15 år – en afgørelse, som i 2016 blev endelig bekræftet af den argentinske højesteret.
Men hvad foretog den daværende ærkebiskop Bergoglio sig i sagen? For det første nægtede han at tale med ofrene, dernæst forsøgte han bevisligt at påvirke dommerne i sagen. I dokumentaren bekræftes det af en af dommerne, Carlos Mahiques, som endnu tydeligt husker, at de på et strategisk velvalgt tidspunkt modtog en længere juridisk afhandling bestående af fire bøger udarbejdet af en stjerneadvokat, der klart omend subtilt lagde op til en frifindelse. I en efterskrift i en senere udgave bekræftes det, at bøgerne var ”bestilt af den argentinske bispekonference, i særdeleshed af dens formand kardinal Bergoglio, nu Hans Hellighed pave Frans”.
Hertil kommer, at der endnu ikke er indledt nogen kirkeretlig sag mod Grassi på trods af, at han er blevet kendt skyldig af samtlige retsinstanser ved de civile domstole. Med andre ord, Grassi er stadig præst og kun afskåret fra at fungere som sådan, fordi han endnu befinder sig bag lås og slå. Hvad dette angår, har bispedømmet Morón officielt bekræftet, at sagen fortsat ligger hos Vatikanet, hvilket i praksis vil sige hos paven. Og indtil videre foreligger der ikke nogen afgørelse i sagen – kun løse rygter om, hvad paven skal have sagt eller ikke sagt inden for Vatikanets mure.
Det skal afsluttende nævnes, at et journalistisk team i 2005 afslørede, at Grassi, som øjensynlig fortsat havde adgang til sin organisations pengekasse, afsonede sin straf i sin egen ”celle” med egne kontorfaciliteter, eget badeværelse, kabel-TV, farvefjernsyn, computer med internetadgang og en minibar. Øjensynlig havde han skaffet sig disse goder ved at omdirigere vognladninger af fødevarer fra sin organisation til fængselspersonalet. Det er der blevet endnu en sag ud af, som vil kunne forlænge hans ophold i fængslet.
[1] On Heaven and Earth: Pope Francis on Faith, Family, and the Church in the Twenty-First Century by Jorge Mario Bergoglio & Abraham Skorka
Se artiklen i printvenlig version