Den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, meddelte den 5. januar, at der inden længe vil blive sat en stopper for offentlige bevillinger til Planned Parenthood. Det vil ske i forbindelse med vedtagelsen af en ny finanslov – en fremgangsmåde, som for det første sætter grænser for, hvor længe debatten må vare og dernæst kun vil kræve almindeligt flertal i Senatet, hvorved man undgår en såkaldt filibuster, som udløser et krav om et flertal på 60 ud af de 100 medlemmer af Senatet.
Ryans udmelding kommer efter, at det nu ser ud til at være en fastslået kendsgerning, at mindst en fjerdedel af Planned Parenthoods filialer har gjort sig skyldige i regnskabsmæssige manipulationer, bl.a. overfakturering, i størrelseordenen 12,8 mio. dollars i forbindelse med ulovligt salg af fosterdele. Det er planen at overføre de offentlige bevillinger på 553,7 mio dollars til de mange sundhedscentre i landet, som tilbyder et bredt spektrum af sundhedsydelser vel at mærke inden for lovens rammer.
Læs også: USA: Senatskomité politianmelder Planned Parenthood for salg af fosterdele
Udsigten til en hurtig afgørelse i sagen har gjort indtryk i begge lejre. Planned Parenthoods øverste leder Cecile Richards har således i en mail til organisationens medarbejdere betegnet den nye situation som ”det farligste tidspunkt i Planned Parenthoods historie”. Overskriften på meddelelsen lød således: ”De er rede til at lukke Planned Parenthoods sundhedscentre ned. Det bliver en kamp for at overleve.”
Lederen af Pro Life-tænketanken Charlotte Lozier Institute, Chuck Donovan, konstaterer på sin side, at ”omfanget af misbrug af nationens famileplanlægningsprogrammer – og i særdeleshed dem, som Planned Parenthood har været involveret i, er langt mere end blot foruroligende.” Og han tilføjer: ”Den seneste rapport bekræfter tidligere påvisninger af lovovertrædelser såsom deltagelse i menneskehandler, manglende rapportering af voldtægt, formodet medvirken til ulovlig handel med fosterorganer samt andre dybt betænkelige aktiviteter, som understreger behovet for, at Kongressen i stedet lader bevillingerne gå til organisationer, som respekterer livet og sætter kvinderne i første række.”