Kina har ikke just fået bedre anmeldelser i den seneste amerikanske rapport om menneskerettighederne
Det amerikanske udenrigsministerium udsendte den 26. april i år sin statusrapport om menneskerettighederne i hele verden i 2015. Rapportens 141 sider lange redegørelse for forholdene i Kina konstaterer overordnet, at der her er sket en markant stigning i forskellige former for tvangsanvendelse.
På listen over Kinas mange krænkelser af menneskerettighederne finder man ifølge rapporten ”en tvangsbaseret politik med henblik på fødselsbegrænsning, som i 2015 – trods ophævelsen af et-barns-politikken – i visse tilfælde resulterede i tvangsaborter (undertiden på fremskredne tidspunkter af graviditeten).”
Hertil kommer den voldsomme stigning i antallet af aborter i Kina. Den kinesiske regering har ved flere lejligheder oplyst, at der foretages 13 millioner aborter om året i Kina, men tilføjet, at tallet meget vel kan være højere, fordi det kun bygger på indsamlet statistisk materiale fra registrerede klinikker. Et officielt nyhedsmedie har ifølge rapporten vurderet, at der yderligere foretages mindst 10 mio. medicinske aborter på klinikker, som ikke drives af det offentlige.
Rapporten konstaterer endvidere, at der i praksis anvendes tvang i mange tilfælde. Myndighederne lægger et massivt pres på politiet, der skal sørge for, at lokale fødselskvoter ikke overskrides, samtidig med at man ”motiverer” de enkelte medarbejdere til at gøre en ekstra indsats med løfter om forfremmelse. I 18 provinser i landet kræver lovgivningen, at illegale graviditeter afsluttes med abort. I de øvrige 13 provinser rapporteres der også om tvangsaborter med henblik på at overholde kvoterne.
I næsten alle provinser er graviditeter uden for ægteskabet ulovlige og straffes med bøder på op til 10 gange en normal årsindkomst. Af ægtepar, der allerede har to børn, kræves det ofte, at den ene af parterne lader sig sterilisere.
Endvidere peger rapporten på, at abort som middel til kønsselektering fortsat er et udbredt problem, fordi kineserne traditionelt foretrækker drenge fremfor piger. Også mord på nyfødte piger og piger, der forlades af forældrene eller lider under omsorgssvigt, hører til dagens orden i Kina.
Den amerikanske advokat Reggie Littlejohn, som er grundlægger og leder af organisationen Women’s Rights Without Frontiers, betegner i en kommentar det høje aborttal i Kina som rystende og tragisk. 23 millioner aborter om året, siger hun, betyder, at der dagligt foretages 63.013 aborter, 2625 aborter i timen og 43 i minuttet. Sammenligner man med USA, konstaterer hun, har Kina 23 gange så mange aborter.
Reggie Littlejohn deltog den 3. december 2015 sammen med andre menneskerettighedsadvokater i en høring i den amerikanske Kongres, hvor hun hævdede, at Kinas overgang fra et-barns-politikken til en to-barns-politik grundlæggende ikke har ændret det fjerneste i henseende til menneskerettigheder. ”Jeg ved fra indberetninger fra vores netværk i Kina, at tvangsaborter og -sterilisationer samt kønsselektive aborter fortsætter under den nye lovgivning. Kinas nye politik går ud på at bevare et system, der bygger på tvang, ikke på at afskaffe det.”
Planned Parenthoods rolle
I endnu en kommentar den 28. april i år beskæftiger Reggie Littlejohn sig med det Internationale Planned Parenthood’s (IPPF) rolle i implementeringen af den kinesiske befolkningspolitik. IPPF, siger hun, er til stede i Kina via organisationen China Family Planning Association (CFPA), som i 1983, da tvangsaborter var på deres højeste, officielt blev optaget som fuldgyldigt medlem af IPPF. CFPA, der blev etableret i 1980 og arbejder tæt sammen med de kinesiske myndigheder, roser sig af, at organisationen i det følgende tiår – i samarbejde med IPPF – oprettede en filial i så godt som enhver landsby i Kina og i den forbindelse mobiliserede omkring 94 millioner medlemmer og frivillige.
Repræsentanter for CFPA’s ledelse har ved flere lejligheder lovprist de resultater, der er opnået ved hjælp af et-barns-politikken, og Kinas officielle familieplanlægningskontor har kvitteret med at understrege vigtigheden af det internationale samarbejde med henblik på at kunne bevare kontrollen over befolkningsudviklingen. I 2009 betegnede IPPF’s daværende generaldirektør Gill Greer Kinas et-barns-politik som yderst befordrende for landets udvikling i mange henseender, herunder hele ”sundhedsområdet”.
På sin hjemmeside oplyser IPPF, at det betragter CFPA som centrum for sine operationer i Kina og har for nylig åbent udtalt sig om sit gode forhold til den kinesiske regering. ”Så hvis Planned Parenthood står for ”det frie valg”, hvorfor arbejder de så tæt sammen med det kinesiske kommunistpartis tvangsbaserede befolkningskontrolapparat?” lyder det afsluttende spørgsmål fra Reggie Littlejohn.