Eksisterer djævelen? Ikke ifølge jesuitterordenens øverste leder Arturo Sosa Abascal, som i et nyligt interview med den spanske avis El Mundo, blandt andet sagde: ”Vi har skabt symbolske figurer som f.eks. djævelen for at sætte ord på det onde. En sådan figur kan også opstå i det omgivende samfund under indtryk af, at der er mennesker, der handler uhensigtsmæssigt, fordi de lever i et miljø, hvor det er vanskeligt at handle anderledes.”
Den Katolske Kirkes Katekismus siger bl.a. om Djævelen/Satan:
”Bag vore stamforældres selvvalgte ulydighed er der en forførerisk stemme i opposition til Gud, som af misundelse lader Adam og Eva hjemfalde til døden. Skriften og Kirkens Tradition ser i dette væsen en falden engel, kaldet Satan eller djævelen. Kirken lærer, at han først var skabt af Gud som en god engel. Djævelen og de andre dæmoner blev ganske vist skabt af Gud som naturligt gode, men de gjorde sig selv onde” (391).
”Skriften taler om, at disse engle syndede. Deres ”syndefald” bestod i et frit valg hos disse skabte ånder, som radikalt og uigenkaldeligt sagde nej til Gud og hans rige” (392).
Sosa blev i den samme avis prompte modsagt af den italienske præst Sante Babolin, kendt som ”Paduas eksorcist”. Djævelen, sagde Babolin, er hverken et symbol eller en social konstruktion. Det er Kirkens udtrykkelige lære, at Satan er en falden engel – en lære, som er bekræftet af det 4. Laterankoncil i 1215 og yderligere bekræftet i Den Katolske Kirkes Katekismus og i taler holdt af pave Paul 6. i 1972.
Sosa gjorde sig allerede kort efter sin udnævnelse i marts måned i år bemærket ved i et interview med den schweiziske vatikanist Giuseppe Rusconi at forholde sig mildt sagt ”kreativt” til dogmet om ægteskabets uopløselighed – angiveligt i et forsøg på at forsvare de kontroversielle passager i pave Frans’ postsynodale skrivelse Amoris laetitia.
Læs mere om dette her
Se artiklen i printvenlig version