Den 67-årige formand for den østrigske protestbevægelse ”Wir sind Kirche” Martha Heizer og hendes mand Gert er blevet ekskommuniceret, efter at det er kommet frem, at parret regelmæssigt har fejret messe i deres hjem i Sydtyrol uden en præsts medvirken.
Parret blev den 21. maj underrettet om den kirkelige domstols afgørelse af biskoppen af Innsbruck Manfred Scheuer, som i en efterfølgende pressemeddelelse forklarede, at han havde været nødsaget til at tage dette skridt som følge af den situation, parret havde bragt sig i, og fortsatte: ”Jeg tror, at parret var bevidst om, hvad deres handlemåde betyder i kirkelig sammenhæng.”
Ved at ”simulere” en katolsk messe har parret overtrådt kirkerettens bestemmelse can. 1378, §2, 1°, som siger, at ”den, som uden at være præsteviet forsøger at fejre det eukaristiske offer” ekskommuniceres latae sententiae – dvs. i kraft af selve handlingen og dermed uden, at de kirkelige myndigheder behøver udtrykkeligt at bekendtgøre ekskommunikationen. En ekskommunikation betyder, at den skyldige udelukkes fra det kirkelige fællesskab og derfor er afskåret fra at modtage Kirkens sakramenter. Formålet er at bringe synderen tilbage til Kirken. Det kan ske med en biskops mellemkomst, men det forudsætter naturligvis, at den pågældende erkender sin skyld og angrer den.
Anger var der imidlertid ikke at spore hos parret, som efterfølgende udtalte, at de var dybt chokerede over afgørelsen, uanset at den ikke kom bag på dem, men at den kun bestyrkede dem i deres fortsatte kamp for reformer i Kirken. .
Bevægelsen ”Wir sind Kirche” blev grundlagt i 1995. Den går ind for lægfolkets deltagelse og medbestemmelse i alle kirkelige organer, for kvindelige præster og ophævelse af det tvungne præstecølibat. Martha Heizer har i de seneste år fået en del opmærksomhed i medierne, hvor hun er blevet præsenteret som teolog. Dekanen ved det teologiske fakultet ved universitetet i Innsbruck Jozef Niewiadomski gjorde imidlertid allerede i 2011 opmærksom på, at hun – uanset at hun i en årrække var tilknyttet fakultetet som religionspædagogisk assistent – aldrig har studeret hverken teologi eller religionspædagogik – i hvert fald ikke i en akademisk sammenhæng. At hun trods gentagne henstillinger fra fakultetet er vedblevet med at påberåbe sig kompetence i teologiske spørgsmål, tilføjede dekanen, vidner om det konfliktpotentiale, som kendetegner hende som person.
Se artiklen i printvenlig version