Begrebet genom-redigering dækker over en række teknikker under stadig udvikling, som gør det muligt for forskerne at foretage præcise ændringer i cellers genetiske materiale. Teknikkerne har vist sig at være effektive i forsøg med dyr. Spørgsmålet er nu, om de også vil kunne anvendes på mennesker – men i den forbindelse også, om det vil være etisk forsvarligt at gøre det.
I efteråret 2006 indgik EU’s forskningsministre et kompromis vedrørende stamcelleforskning, der overordnet fastslog, at EU-midler kan bevilges til embryonal stamcelleforskning. Modstandernes pris for at vedtage forslaget var en række forbehold, bl.a. at formålet med forskningen ikke må være at frembringe klonede mennesker, og – hvad der i denne sammenhæng er særligt vigtigt – at det heller ikke må være at ændre et menneskes arvemasse, således at de ændrede arveanlæg vil kunne nedarves.
I denne sammenhæng er det derfor vigtigt at skelne mellem eksperimenter på såkaldt somatiske celler (kropsceller) og på kønsceller. Et indgreb, hvor man foretager ændringer i kropsceller, berører kun den enkelte patient, hvorimod en ”redigering” af kønsceller enten fra mandens sæd, kvindens æg eller fra fostre indebærer, at ændringerne vil blive nedarvet til de pågældendes fremtidige børn.
Dette sidste er en problemstilling, der har fået fornyet aktualitet, efter at det britiske HFEA (et uafhængigt organ, der fører tilsyn med forskning og behandling inden for fertilitet og embryologi) har givet grønt lys for et eksperiment på menneskeligt ”materiale”. I løbet af dette eksperiment vil fostre blive holdt i live i 7 dage for at blive manipuleret og derefter destrueret.
Tilladelsen til at foretage genom-redigering på et foster er den første nogensinde. Der er dog ikke tale om en generel tilladelse. Foreløbig skal den enkelte forsker i hvert enkelt tilfælde indgive en ansøgning, men der er udbredt bekymring – også i forskerkredse – for, at briterne hermed har åbnet en dør på klem for en udvikling, som det i det lange løb bliver vanskeligt at kontrollere.
Eksempelvis har amerikanske forskere taget afstand fra eksperimentet i en artikel i det internationale tidskrift Nature med overskriften Don’t edit the human germline, hvor de betegner det som farligt og etisk uacceptabelt – netop med den begrundelse, at de genetiske ændringer vil kunne nedarves og dermed få uforudsigelige konsekvenser for kommende generationer. De har fået opbakning fra Francis L. Collins, direktøren for NIH (National Institutes of Health), som erklærer, at NIH ikke vil ”give bevillinger til nogen som helst former for genom-redigering foretaget på menneskelige fostre.” Det er, påpeger han, et spørgsmål, som i årevis er blevet vendt og drejet ud fra mange synspunkter, og som næsten overalt i verden er blevet karakteriseret som en grænse, der ikke bør overskrides.
Den grænse er nu overskredet af Storbritannien muligvis under indtryk af såkaldte bioetikere som John Harris og Julian Savulescu, der i årevis har hævdet, at vordende forældre har en moralsk forpligtelse til at skabe designerbørn. ”Det menneskelige genom”, siger de, ”er ikke perfekt”. Derfor er det ”i etisk forstand bydende nødvendigt at støtte denne teknologi.”
Et andet hensyn kunne meget vel være at ”der er penge i det, hvad enten jeg bryder mig om det eller ej”, som en af de amerikanske forskere bag den ny teknologi for nylig bemærkede i New Scientist.
Se artiklen i printvenlig version