Pave Benedikt havde ret i, at kampagner for kondomer hovedsageligt gavner producenterne og i visse tilfælde også gør ondt værre
Undervejs i flyet til et syv dages besøg i Afrika blev pave Benedikt 16. i marts 2009 udspurgt af journalister om blandt andet Kirkens holdning til brug af kondomer i kampen mod aids-epidemien. Hertil svarede han, at kampagnerne for kondomer ikke havde bremset udbredelsen af hiv på det afrikanske kontinent, men muligvis blot gjort situationen værre.
Denne udtalelse affødte øjeblikkelig et ramaskrig i medierne. Paven blev beskyldt for at stille sig hindrende i vejen for at redde menneskeliv. Den tysk-franske tidligere anarkist og ungdomsoprører Daniel Cohn-Bendit, nu medlem af Europa-Parlamentet, betegnede i fransk radio pavens udtalelse som ”noget nær overlagt mord”, det belgiske parlament vedtog en resolution, der stemplede udtalelsen som uacceptabel, den britiske TV-vært Jon Snow erklærede på channel 4 news, at paven med sin holdning til aids-bekæmpelse ”dømmer mange afrikanere til døden,” og The New York Times skrev i en leder, at selv om paven har lov til at give udtryk for Kirkens officielle holdning til brug af kondomer, er der ingen grund til at fæste lid til hans forsøg på at fordreje resultaterne af videnskabelige undersøgelser vedrørende kondomers betydning for aids-bekæmpelsen.
Beskyldningen mod paven og dermed også mod den katolske Kirke for at dømme afrikanere til døden er intet mindre end absurd. For det første skal man huske på, at man kun kan blive smittet med hiv ved at have seksuelt samkvem med en smittet person. Dernæst skal man huske, at Kirken ikke kun siger nej til kondomer, men så sandelig også til sex før ægteskabet og til sex uden for ægteskabet. Derfor skal man – hvis anklagen skal holde – forestille sig en from katolik, som ikke kunne drømme om at bruge et kondom, fordi Kirken forbyder det, men som på den anden side ikke har noget imod at indlede seksuelle forhold til højre og venstre – hvad enten det er før eller uden for ægteskabet. Giver det mening?
Hvis afrikanske katolikker bliver ramt af aids, er det fordi de enten er uvidende om eller blæser på, hvad Kirken siger om sex og kondomer. Og omvendt: hvis afrikanske katolikker levede efter Kirkens lære, ville ingen af dem have den ringeste risiko for at blive smittet (hvilket selvfølgelig ikke kun gælder afrikanere).
Det egentlige problem
Det eneste spørgsmål, som det derfor er relevant at overveje i denne sammenhæng, er, hvordan man bedst forhindrer aids-epidemien i at brede sig i befolkningen som helhed. Gøres det ved at forsyne folk med kondomer eller ved at få dem til at ændre deres seksuelle adfærd?
Her er det værd at lytte til, hvad Harvard-professoren Edward C. Green har at sige. Det skal bemærkes, at han hverken er katolik og derfor heller ikke principiel modstander af kondomer eller har tilknytning til nogen af de organisationer eller medicinalfirmaer, som profiterer på salg og distribution af prævention. Han peger blandt andet på den såkaldte ABC-kampagne, der blev ført i 1990’erne i Uganda, som især fokuserede på seksuel afholdenhed og kun én seksualpartner. Den førte til, at andelen af hiv-smittede gravide kvinder faldt fra 25 pct. til 10 pct. i 1993-98. I 2001 var tallet nede på 6 pct. Andelen af mænd, der havde tre eller flere seksuelle partnere i løbet af et år, faldt i perioden 1989-1995 fra 15 til 3 procent. At det senere er steget igen, hænger sammen med, at regeringen skiftede kurs og i stedet åbnede dørene for udenlandske kondomkampagner. Kenya er et andet eksempel på, at ændringer i den seksuelle adfærd har ført til færre smittede.
Læs Greens artikel i First Things her: http://www.firstthings.com/article/2008/03/002-aids-and-the-churches-getting-the-story-right-27
Benzin på bålet
Omvendt peger Green på, at selv om der er evidens for, at kondomer kan begrænse udbredelsen af aids i højrisiko-grupper (prostituerede), hvor man på bordellerne har mulighed for at gennemtvinge, at de bliver brugt i hvert enkelt tilfælde, er situationen en ganske anden, når der er tale om befolkningen som helhed.
Green henviser i denne sammenhæng til en rapport fra UNAIDS (2004) og en artikel i The Lancet, som begge konkluderer, at der ikke i noget land er evidens for, at selv massive kampagner har kunnet knække kurven. Kondomer, siger Green, har korrekt anvendt en sikkerhed på 80-90 pct., men er i praksis ineffektive, såfremt de ikke benyttes konsekvent. Og det viser al erfaring, at de ikke gør. Hertil kommer, at de giver folk en falsk sikkerhedsfølelse og derfor fører til øget seksuel aktivitet og altså til en adfærd med flere seksualpartnere. Derfor kan kondomkampagnerne, som paven er inde på i sin kommentar, gøre situationen værre og med rette sammenlignes med, at man for at slukke en brand hælder benzin på bålet.
Et kynisk menneskesyn
Den vestlige verdens støtte til kondomkampagnerne bygger på den forudsætning, at det ikke er realistisk at ville ændre folks seksuelleadfærd. Det er udtryk for et kynisk menneskesyn, som sagt på jævnt dansk mere end antyder, at folk i almindelighed er så ubegavede, at de ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Heroverfor står Kirkens synspunkt, at mennesker faktisk er udstyret med en vis portion sund fornuft og derfor også er i stand til at handle ansvarligt. Det var, hvad professor Jane Adolphe på vegne af Vatikanets permanente observatør ved FN gav udtryk for i en erklæring i FN den 14. juni 2011, hvor hun bl.a. fremhævede
● at Kirkens ca. 117.000 sundhedsfaciliteter over hele verden leverer over 25 pct. af al pleje og behandling af hiv- og aids-ramte, især børn.
● at Kirken anbefaler den eneste effektive, sikre og økonomisk overkommelige metode til at begrænse udbredelsen af sygdommen: seksuel afholdenhed før ægteskabet og gensidig troskab inden for ægteskabet
● at bekæmpelsen af aids kræver en værdibaseret tilgang, der respekterer menneskets iboende værdighed og således fremmer en ansvarlig seksuel adfærd både i relation til den enkelte selv og til omgivelserne og samfundet som helhed.
Læs hele udtalelsen her:
http://www.zenit.org/en/articles/address-of-holy-see-at-high-level-un-hiv-aids-meeting
Se artiklen i printvenlig version