I løbet af sin kampagne har Joe Biden – angiveligt for at sikre sig katolske stemmer – gang på gang slået på, at han er katolik. Dette på trods af, at han har valgt åbenlyst at ignorere Kirkens lære om provokeret abort, der nu som før urokkeligt står fast på at forsvare det ufødte barns ret til livet
Kan de to ting forenes? Kan man være katolik og samtidig kæmpe på den politiske arena for ”retten” til fri abort? Det så Biden ikke noget problematisk ved i sin tid som vicepræsident under Barack Obama, som uden sammenligning var den mest ”abortvenlige” præsident i USA’s historie.
Det gjorde hans ”trosfæller” i den samme regering heller ikke. Nancy Pelosi (formand for Repræsentanternes Hus både dengang og nu), John Kerry (tidligere præsidentkandidat og senere udenrigsminister) og Kathleen Sebelius (sundhedsminister) – alle var og er formodentlig stadig overbevist om, at deres religiøse tro og deres politiske bedrifter hører til i to helt forskellige verdener.
Men det er ikke katolsk lære. Kirken har på ingen måde forladt det femte buds udtrykkelige forbud mod at dræbe uskyldigt liv. Det har samfundet som bekendt både i USA og i de fleste europæiske lande. Her er provokeret abort en i juridisk og politisk forstand legitim handling, men det ændrer ikke det mindste ved, at den i moralsk henseende er et drab og derfor en forbrydelse, som Kirken fra begyndelsen har taget afstand fra, og som i nyere tid ligeledes er blevet fordømt af især paverne Pius 11., Pius 12. Johannes 23., Johannes Paul 2., Benedikt 16. og Frans.
I sin rundskrivelse ”Livets evangelium fra 1995 ” skærer Johannes Paul 2. populært sagt Kirkens lære ud i pap, så selv en snu og erfaren politiker som Biden ikke burde kunne finde selv det mindste smuthul:
”Med den myndighed, som Kristus overgav til Peter og hans efterfølgere, og i fællesskab med biskopperne, erklærer jeg, at provokeret abort – det vil sige et abortindgreb foretaget med fuldt overlæg enten som mål eller middel – altid er i klar modstrid med den moralske orden, fordi det er et overlagt drab på et uskyldigt menneske. Denne lære bygger på den naturlige morallov og på Guds skrevne ord; den er overleveret af Kirkens Tradition og lært af Kirkens almindelige læreembede. Ingen ydre omstændighed, intet ønske om at opnå et bestemt mål og ingen lov i denne verden vil nogensinde kunne retfærdiggøre en handling, der er utilladelig i sig selv, det vil sige i strid med den Guds lov, som er indskrevet i ethvert menneskes hjerte, kan erkendes af fornuften og er forkyndt af Kirken” (62).
Johannes Paul 2. henviser endvidere til den kanoniske lov (1398), som erklærer, at den, som foretager et fuldbyrdet abortindgreb, automatisk (latæ sententiæ) er ekskommuniceret – det vil sige ”sat uden for Kirken” – eller rettere sagt har sat sig selv uden for Kirken – og af samme grund er afskåret fra at modtage Kirkens sakramenter. I samme paragraf fastslår paven, at ”ekskommunionen rammer alle, som begår denne forbrydelse vel vidende, hvilken straf det medfører, heriblandt også de medskyldige, uden hvem indgrebet ikke havde været muligt.
Og endelig forklarer han, hvad meningen er med denne straf:
”Med denne sanktion betegner Kirken denne forbrydelse som en af de alvorligste og farligste for dermed at tilskynde dem, der begår den, til hurtigt at slå ind på omvendelsens vej. Faktisk har ekskommunikationen til formål at bevidstgøre folk om alvoren i en synd som denne og således fremskynde en dertil svarende omvendelse og bodfærdighed.”
For en ordens skyld skal det tilføjes, at flere amerikanske biskopper og præster har givet udtryk for, at der efter deres opfattelse ikke er noget i vejen for, at Biden kan modtage kommunion. Noget sådant kan kun ses som et beklageligt og pinligt vidnesbyrd om den verserende troskrise i Kirken, som gør sig gældende helt op i toppen af hierarkiet, men ændrer intet ved Kirkens konstante lære.
I stedet for bør man lytte til den forhenværende præfekt for den højeste kirkelige domstol, kardinal Raymond Burke, som i et interview i slutningen af august sagde:
”Joe Biden er ikke en katolik, som har orden i sit forhold til Kirken, og han bør således ikke modtage den hellige kommunion. Det er ikke fra min side en politisk erklæring, kun en konstatering af, at en katolik ikke på nogen måde kan gå ind for abort, fordi det er en af de alvorligste synder mod menneskelivet og altid har været betragtet som et absolut onde, hvorfor det er en dødssynd på nogen måde at støtte denne handling …”
På spørgsmålet om, hvad Biden burde gøre, svarede han blandt andet:
Først og fremmest vil jeg for hans egen skyld fraråde ham at modtage sakramentet, fordi det ville være en forhånelse af sakramentet og dermed en fare for hans egen sjæls frelse. Men han bør heller ikke gøre det, fordi han dermed bliver en forargelse for andre troende. Hvis nogen siger: Jeg er en troende katolik, og samtidig propaganderer for abort, giver det andre indtryk af, at det er i orden for en katolik at gå ind for abort, og det er det ikke. Det har det aldrig været, og det bliver det heller aldrig.”
Se artiklen i printvenlig version