De tyske biskoppers forårsmøde d. 11.-14. marts 2019 kom som forventet til i hovedsagen at dreje sig om, hvad der bør gøres for at imødegå de mange seksuelle misbrug af børn inden for Kirkens mure.
I den forbindelse skal man ikke glemme, at topmødet om dette emne i Rom d. 21.-24. februar på forhånd udelukkede, at homoseksualitet skulle være en nævneværdig årsag til misbrugene. Hermed begrænsede man meget bekvemt problemet til kun at omfatte mindreårige pædofiliofre og lukkede således øjnene for det langt større antal ofre i pubertetsalderen og opefter, som er blevet misbrugt af homoseksuelle præster og biskopper – herunder unge præstestuderende som f.eks. i McCarrick-sagen.
Læs også: Topmødet: Store ord, men meget få konkrete initiativer
På den baggrund skal man ikke undre sig over, at den tyske bispekonference på forårsmødet rettede ind efter den officielle linje og pegede på de samme ”årsager” til den aktuelle krise og de samme ”løsninger”, som vi til hudløshed kender fra de sekulære medier: ”Hvorfor afskaffer man ikke bare præsternes cølibat? Og er det ikke på tide at give Kirkens ægteskabs- og seksuallære en tiltrængt makeover? Så vil problemerne forsvinde helt af sig selv.”
Forberedelser til efterårets ”udsalg”
Det foreløbige resultat af drøftelserne blev en enstemmig beslutning om at nedsætte tre arbejdsgrupper, der i september i år skal nedkomme med forslag til, hvad der for nærværende ser ud til at blive et efterårsudsalg af centrale områder af Kirkens lære. Forslagene skal, efter at de er vedtaget af bispekonferencen, videresendes til Vatikanet med henblik på at få dem ”introduceret” for hele Verdenskirken.
At det færdige resultat af biskoppernes overvejelser vil få karakter af et åbenlyst opgør med især Kirkens morallære, er der en del, der tyder på. For det første vil arbejdsgrupperne blive ledet af biskopperne Franz-Josef Bode (højlydt fortaler for bl.a. kirkelig velsignelse af homoseksuelle forhold), Felix Genn (som p.t. anklages for at dække over homoseksuelle præster i sit bispedømme og for at have dækket over sin forgængers misbrug) og Karl-Heinz Wiesemann (som i 2018 støttede forslaget om interkommunion, og som er fortaler for kvindelige præster).
Hertil kommer, at bispekonferencens formand kardinal Reinhard Marx, som gang på gang har understreget, at der efter hans opfattelse ikke er nogen forbindelse mellem homoseksualitet og misbrug, nok skal være mand for at lukke munden på eventuelle ”afvigere”.
Og hertil kommer yderligere, at arbejdsgrupperne vil få assistance af diverse ”eksperter” herunder af repræsentanter for den tyske lægmandsorganisations centralkomité (ZdK), som allerede har hilst biskoppernes beslutning om at indlede en ”synodal proces” velkommen. Organisationens formand professor Thomas Sternberg er personligt blevet indbudt til at deltage i debatten af kardinal Marx.
Blandt de indbudte er også den mildt sagt liberale professor i moralteologi Eberhard Schockenhoff, som var en af talerne ved forårsmødet. Her gjorde han op med Kirkens traditionelle lære, som udtrykkeligt fastslår, at menneskets seksualitet er rettet mod reproduktion (forplantning), og at seksuelt samkvem derfor kun må finde sted inden for rammerne af ægteskabet mellem en mand og en kvinde – og at menneskets natur som følge af syndefaldet er ”såret i sine naturlige kræfter” (men ikke totalt fordærvet) og derfor ”tilbøjelig til synd.”[1]
Hans forslag til en helt ny forståelse af den menneskelige seksualitet og en deraf følgende moralkodeks går kort fortalt ud på
- at seksualitet og seksuelt begær skal ses som et mål i sig selv – dvs. uafhængigt af reproduktion,
- at kunstig prævention ikke skal ses som en livsfjendsk handling, men snarere som en måde at tjene livet på,
- at onani kan ses som en ansvarlig måde at administrere sin seksualitet på,
- at homoseksuelle handlinger er positive og meningsfulde, for så vidt som de er et udtryk for venskab, troskab og støtte gennem livet,
- at et seksuelt forhold uden for ægteskabets rammer – uanset at det monogame ægteskab er at foretrække – kan ses som noget positivt, så længe det ikke skader nogen,
- at homoseksuelle forhold ubetinget bør accepteres, og at homoseksuelle handlinger ikke længere bør betragtes som umoralske,
- og at Kirken bør omtale homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle m.fl. i positive vendinger og undgå enhver form for diskrimination af disse grupper.
Det sidste står faktisk allerede i KKK 2358: ”De skal mødes med respekt, medfølelse og takt. Man bør undgå ethvert tegn på uretfærdig diskrimination over for dem.” Kan man virkelig forestille sig, at Schockenhoff ikke kender den paragraf? Eller sigter han til, at personer, som lever i et homoseksuelt forhold, er udelukket fra sakramenterne? I så fald burde han også vide, at der ikke er tale om diskrimination af seksuelle minoriteter, eftersom alle seksuelle forhold uden for ægteskabet fører til en sådan udelukkelse.
Er de tyske reformplaner realistiske?
Kardinal Marx roste uforbeholdent Schockenhoff for hans indlæg på mødet og tilføjede, at der herefter vil være ”et behov for at diskutere Katekismen”. Det kan man kun give ham ret i – med den tilføjelse, at man i så fald også bliver nødt til at fjerne et betragteligt antal sider i både Det nye og Det gamle Testamente, som vil kunne virke stødende på en moderne læser. Men, kunne man spørge, vil noget af alt dette overhovedet kunne lade sig gøre? Vil paven ikke være nødsaget til at modsætte sig et sådant brud med Kirkens forpligtende lære?
Ikke ifølge kardinal Marx, som mindede om, at de tyske biskopper allerede på den nationale Würzburger-synode i 1974 havde sendt en række lignende spørgsmål til Rom, men at de på det tidspunkt ikke fik noget svar. Dengang, sagde han, var der endnu visse ting, man ikke kunne diskutere åbent, ”fordi det kunne give problemer med Rom.” Men, tilføjede han, ”den tid er ovre nu.”
[1] Jfr Den Katolske Kirkes Katekismus (KKK) 405 – og 407, hvor der bl.a. står: ”At se bort fra dette, at mennesket har en såret natur, tilbøjelig til det onde, giver anledning til alvorlige fejlgreb på områder som opdragelse, politik, samfundsmæssigt engagement og sæd og skik.”
Se artiklen i printvenlig version