Kan man være katolik og samtidig gå ind for fri abort?
Den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har endnu engang beskrevet sig selv som en troende katolik – uanset at hun ligesom sine partifæller går ind for Roe versus Wade, den højesteretskendelse, som i 1973 banede vejen for fri abort i USA.
Det skete på hendes ugentlige pressekonference, hvor hun forsvarede sit partis afvisning af et lovforslag stillet af republikanerne om at blokere offentlige bevillinger til abortudbydere og dermed forhindre, at alle amerikanske skatteydere tvinges til at finansiere abortindustrien.
”Som en troende katolik og mor til fem i løbet af seks år,” sagde hun, ”føler jeg, at Gud har velsignet min mand og mig med vores dejlige familie. Men det er ikke op til mig at bestemme, hvad andre skal gøre. Det er et spørgsmål om kvinders sundhed og om fairness og retfærdighed over for fattige kvinder.”
I juni måned gled hun af på et lignende spørgsmål fra en journalist, der gerne ville vide, om hun anså et 15 ugers ufødt barn for et menneske. Da journalisten gentog spørgsmålet, valgte Pelosi at ignorere hende og gå videre til den næste spørger.
Ærkebiskop Cordileone svarer igen
Ærkebiskop Salvatore Cordileone, som har ansvaret for bispedømmet San Francisco, som Nancy Pelosi hører til, har ikke ladet hendes bemærkninger – især hendes påstand om at være en troende katolik – stå ubemærket hen. ”Tillad mig at gentage”, siger han, ”at ingen kan kalde sig en troende katolik og samtidig gå ind for drab på uskyldigt menneskeliv for slet ikke at tale om at få regeringen til at finansiere det”.
Og han tilføjer: ”At bruge spørgsmålet om fairness og sundhed som et påskud for abort er indbegrebet af dobbeltmoral. Hvad med det lille barns sundhed, som skal slås ihjel? Og hvad om man i stedet gav de fattige kvinder et reelt valg ved at støtte dem i beslutningen om at vælge livet for deres barn? Det ville bringe dem på lige fod med de kvinder, der har råd til at sætte børn i verden.”
Se artiklen i printvenlig version