Mens diskussionen om pave Frans’ mere eller mindre problematiske forhold til autentisk katolsk tro raser videre på internettet – der lader vi den foreløbig ligge – vender vi blikket mod den forestående bispesynode for Pan-Amazonas-området, der er planlagt til at finde sted i Rom i dagene 6. til 27. oktober i år.
I dette område, som omfatter Bolivia, Brasilien, Ecuador, Fransk Guyana, Guyana, Peru, Venezuela og Surinam – alle lande med en overvejende katolsk befolkning – har Kirken inden for de seneste årtier oplevet en markant tilbagegang, i visse lande fra 90 til nu kun 70 pct. af befolkningen.
Og hvad har man så på højeste sted tænkt sig at gøre ved det?
Det kan vi selvfølgelig ikke vide noget præcist om endnu, men et fingerpeg om, hvad der måtte være i vente, har vi netop fået fra den tyske biskop Franz Josef Overbeck, som ifølge katolisch.de på sit bispedømmes hjemmeside har forkyndt, at ”den gamle tid er forbi” og samtidig løftet sløret for, hvilke emner der vil blive drøftet på synoden.
Foruden økologi og menneskerettigheder drejer det sig om forståelsen af præsteembedet (das Priesterbild) herunder cølibatet, Kirkens hierarkiske struktur, kvindelige præster og Kirkens seksualmoral.
Herom siger biskop Oberbeck, at både et bredt flertal af de troende ligesom det omgivende samfund forventer en gennemgribende fornyelse af Kirken. ”Nu drejer det sig ikke om at redde en bestemt velkendt kirkeforståelse, men om at søge nye veje til at komme i berøring med Gud på.
Oberbeck har tidligere talt for reformer i Kirken herunder for et ændret syn på homoseksualitet og i bredere forstand et opgør med Kirkens ”fordomme” vedrørende seksualiteten. Hvad dette angår, henviser han til den tyske bispekonferences påstand om, at hverken hetero- eller homoseksualitet har noget at gøre med præsternes sex-misbrug. Derfor mener han også, at det er ”absurd”, hvis en biskop nægter at præstevie homoseksuelle.
Så selv om man bør afholde sig fra at spå om resultaterne af denne synode, kan det ikke være forbudt at citere disse ord fra Goethes Tasso: ”So fühlt man Absicht, und man ist verstimmt” – bedre kendt i sin ikke korrekte udgave: ”Man merkt die Absicht und wird verstimmt”.